Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

t Maximum, snart havde et stærkere, fnart et svagere Lys. Dette har nu Eftertiden fuldkommen stadfæstet. Om Ltjer- nen engang bliver ganske usynlig, kan man endnu ikke afgjore; man har undertiden i dens Minimumstid feet den af 11te og 12te Størrelse, til andre Tider har man ikke kunnet fee den med 3 og 4 Fods Kikkerter. Saameget er vist, at den en lang Tid er svagere end 10de Størrelse. Men der er i det Hele kun faa Iagttagelser forbaanden over dette Stadium; de fleste begynde forst, naar den som 6te Størrelse begynder at vise sig for det blotte Oje. Fra dette Tidspunkt tiltager Stjernen i Klarhed, i Begyndelsen rast, derpaa langsommere og tilsidst næsten umærkeligt; derpaa er den atter, forst langsom- mere, siden raffere, r Aftagende. Efter et Middeltal varer Lys- tiltagelsestiden fra 6te Størrelse henved 50, Lysaftagelsen, til den omtalte Klarhed, 69 Dage: saa at Stjernen altsaa er synlig med blotte Vine omtrent i 4 Maaneder. Men Dette er kun Middelvarigheden af Synlighedsperioden; under- tiden har denne udstrakt sig til 5 Maaneder, medens den til andre Tider kun har varet 3 Maaneder. Ligeledes er og- saa Varigheden i dens Lystiltagelse og Aftagelse store Af- verlinger underkastet og hiin (Lystiltagelsens Varighed) stun- dom langsommere end denne (Aftagelsens): s. Er. i Aaret 1840, da Stjernen brugte 62 Dage for at naae sin største Klarbed og derefter sank ned til Usynlighed med blotte Dine i 49 Dage. Den korteste iagttagne Varighed i Tilvært fandt Sted i Aaret 1679 med 30 Dage; den længste iagttoges i Aaret 1709 og varede 67 Dage. Lysaftagelsen varede længst i Aaret 1839, nemlig 91 Dage; kortest t Aaret 1660, nem- lig kun 52 Dage. Undertiden forandrer Stjernen sig neppe mærkelig i Klarhed i en heel Maaned under sit største Klar- heds-Moment; til andre Tider giver sig allerede i faa Dage en