Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
t Maximum, snart havde et stærkere, fnart et svagere Lys. Dette har nu Eftertiden fuldkommen stadfæstet. Om Ltjer- nen engang bliver ganske usynlig, kan man endnu ikke afgjore; man har undertiden i dens Minimumstid feet den af 11te og 12te Størrelse, til andre Tider har man ikke kunnet fee den med 3 og 4 Fods Kikkerter. Saameget er vist, at den en lang Tid er svagere end 10de Størrelse. Men der er i det Hele kun faa Iagttagelser forbaanden over dette Stadium; de fleste begynde forst, naar den som 6te Størrelse begynder at vise sig for det blotte Oje. Fra dette Tidspunkt tiltager Stjernen i Klarhed, i Begyndelsen rast, derpaa langsommere og tilsidst næsten umærkeligt; derpaa er den atter, forst langsom- mere, siden raffere, r Aftagende. Efter et Middeltal varer Lys- tiltagelsestiden fra 6te Størrelse henved 50, Lysaftagelsen, til den omtalte Klarhed, 69 Dage: saa at Stjernen altsaa er synlig med blotte Vine omtrent i 4 Maaneder. Men Dette er kun Middelvarigheden af Synlighedsperioden; under- tiden har denne udstrakt sig til 5 Maaneder, medens den til andre Tider kun har varet 3 Maaneder. Ligeledes er og- saa Varigheden i dens Lystiltagelse og Aftagelse store Af- verlinger underkastet og hiin (Lystiltagelsens Varighed) stun- dom langsommere end denne (Aftagelsens): s. Er. i Aaret 1840, da Stjernen brugte 62 Dage for at naae sin største Klarbed og derefter sank ned til Usynlighed med blotte Dine i 49 Dage. Den korteste iagttagne Varighed i Tilvært fandt Sted i Aaret 1679 med 30 Dage; den længste iagttoges i Aaret 1709 og varede 67 Dage. Lysaftagelsen varede længst i Aaret 1839, nemlig 91 Dage; kortest t Aaret 1660, nem- lig kun 52 Dage. Undertiden forandrer Stjernen sig neppe mærkelig i Klarhed i en heel Maaned under sit største Klar- heds-Moment; til andre Tider giver sig allerede i faa Dage en