Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

157 Forandring tydelig tilkjende. Ved enkelte Iagttagelser f. Er. i Aarene 1678 og 1847, har man efter nogle Ugers Aftagelse i Klarhed bemærket flere Dages Stilstand, eller en i det Mindste næppe mærkelig Lysaftagelse hos denne Stjerne. Klarheden i Maximum er, som sagt, heller ikke altid den samme. Betegner man Klarheden af de svageste med blotte Dine synlige Stjerner med O og Aldebarens (« t Tyren, en Stjerne af forste Størrelse) med 50; saa har Miras Klar- hed i Maximum verlet mellem 20 og 47, d. e. mellem Klar- heden af en Stjerne af 4de og 1ste eller 2den Størrelse; Middelklarheden er 28, eller som Stjernen / Celi. Men næsten endnu uregelmæssigere har Periodens Varighed vrist sig. Efter et Middeltal belober denne sig til 331 Dage og 20 Timer, men dens Uregelmæssigheder stige Undertiden indtil en Maaned; thi den korteste Tid fra det ene Maximum til det andet var fun 306 Dage, den længste derimod 367 Dage. Endnu mere paafaldende blive disse Uregelmæssigheder, naar man sammenligner de Lysstorrelser, der burde finde Sted, hvis man beregnede deres Maxima efter ligeformede Perio- der. Thi da stiger Forsijellen mellem Beregning og Iagttagelse indtil 50 Dage; og navnlig viser det sig, at denne Forffjel flere Aar efter hinanden udgjor omtrent samme Størrelse og falder til samme Side. Dette tyder aabenbart paa en Forstyrrelse eller Forandring i Lpsudviklingen, som under en meget lang Periode. Den nøjere Beregning har imidlertid vrist, at man ikke kommer til Maal med en enkelt Forstyrrelse, men at flere maae antages at finde Sted, der naturligvis alle /kunne hidrøre fra samme Aarsag, nemlig: saaledes, at een vendte tilbage efter 11; en anden ester 88; en 3die efter 176; og en 4de forst ester 264 Enkelt-Perioder. Derefter fremkommer den S. 151 Amn. 12 anførte Sinus-Formel,