Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

med hvilken de enkelte Maxima stemme særdeles nøje, vmendskjsndt der altid endnu blive Afvigelser tilbage, der ikke lade sig forklare som Iagttagelsesfeil. 2) 3 Persei, Algol; AR. 44° 36', Deel, -s- 40° 22'. Skjondt Geminiano Montanari allerede i Aaret s 667 havde bemærket denne Stjernes Foranderlighed og Maraldi ligele- des havde iagttaget den, fandt dog forst Gøodricke sammes Negelmcessighed i Aaret 1782. Grunden hertil maa vel so- ges deri, at Stjernen ikke, som de fleste andre foranderlige, efterhaanden aftager og tiltager i Klarhed, men i 2 Dage 13 Timer skinner uforandret som 2. 3die Størrelse, og kun i 7 til 8 Timer lidet svagere, hvorpaa den aftager indtil 4de Stør- relse. Dens Aftagen og Tiltagen er ikke ganske regelmæssig, men foregaaer raskere t Nærheden af Minimum, hvorfor ogsaa Tidspunktet lader sig noje bestemme for dens ringste Klar- hed, nemlig 10 til 15 Minuter. Mærkeligt er det derhos, at Stjernen efterat have tiltaget i Lys, henved en Times Tid, omtrent lige saa længe beholder næsten samme Klarhed og saa forst atter kjendeligt vorer. Periodens Varighed blev hidtil anseet for fuldkommen eenssormig; og Wurm kunde godt anstille alle Iagttagelser, efterat have bestemt den til 2 Dage 21 Timer 48 Min. 581/3 Secunder. En nøjere Be- regning, ved hvilken et næsten dobbelt saa stort Tidsrum kunde benyttes, som det Wurm havde til sin Naadighed, har viist, at Perioden efterhaanden bliver kortere. I Aaret 1784 var den 2 Dage 20 Timer 48 Min. 59,4 Sec. og i Aaret 1842 kun 2 Dage 20 Timer 48 Min. 55,2 Sec. Af de nyeste Iagttagelser bliver det desuden meget sandsynligt, at ogsaa denne Periode-Aftagelse nu foregaaer hurtigere end til- forn, saa at altsaa for denne Stjerne med Tiden vil haves en Sinus-Formel for dens Periodes Foranderlig-