Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

hed. Den nærværende Forkortelse i Perioden vilde iovrigt lade sig forklare, naar vi antage, at Algol nærmer sig cs hvert Aar 500 Mile mere, eller fjerner sig saameget mindre hvert efterfølgende Slat i Sammenligning med det foregaaende: idet da Lyset maatte naae os saameget tidligere hvert Aar, som Periodens Aftagelse fordrer, nemlig omtrent' 12 Tusinde- dele af et Secund. Er dette den sande Grund, saa maa na- turligvis med Tiden en Sinus-Formel erholdes. 3) z Cygni, AR. 296° 12', Deel. + 32° 32'. Ogsaa denne Stjerne viser næsten de samme Uregelmæssigheder som Mira; Afvigelserne t de iagttagne Maxima fra dem, der be- regnes efter en uforandret Periode, lobe op til 40 Dage, men blive betydelig formindskede ved Indførelse (i Beregnin- geu) af een Perturbation for 8^/2 Enkelt-Perioder oz en anden for 100 saadanue Perioder. I Midten af sit Maximum naaer Stjernen en Klarhed af en svag 5te Størrelse, eller et klarere Trin end Stjernen 17 Cygni. Men Uregelmæs- sighederne ere ogsaa her meget betydelige, og ere iagttagne fra 13 Trin under indtil 10 Trin over dens Middelmari- mum. Naar Stjernen havde sit svageste Maximum var den ganste usynlig for det blotte Die, hvorimod den i Aaret 1847 kunde sees hele 97 Dage uten Kikkert; deus Middel-Synlig- hedstid er 52 Dage, hvoraf den i de 20 Dage er t Til- tagende og 32 i Aftagende, efter Middeltal. 4) 30 Hydrae Hevelii, AR. 200 0 23', Deel. — 20 0 30', Om denne Stjerne, der formedelst sin Stilling paa Himlen kun er at see en kort Tid hvert Aar, lader sig kun sige, at saavcl dens Periode, som ogsaa dens Klarhed i Marimum ere store Uregelmæssigheder underkastede. 5) Leonis R=420 Mayeri; AR. 144° 52', Deel. -{- 12 ° 7'. Denne Stjerne er hyppig bleven forverlet med de