Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

nær ved samme staaende Stjerner 18 og 19 Leonis og des- a ar sag kun lidet iagttaget; imidlertid dog tilstrækkeligt, for at vise, at dens Periode er temmelig uregelmæssig. Ogsaa synes dens Klarhed i Maximum at forandre sig nogle Trin. 6) i] Aqvilae, ogsaa iq Antinoi kaldet; AR. 296° 12', pecl. _|_O° 37'. Denne Stjernes Periode er temmelig eens- formig 7 D. 4 T. 13 Min. 53 Sec.; men dog vise Iagt- tagelserne, at ogsaa ved denne i længere Tidsrnm smaae Ure- gelmæssigheder forekomme, hvilke dog ikkun bclobe sig til henved 20 Secunder. Lysvcrlen selv gaaer saa regelmæs- sig for sig, at endnu ingen Afvigelser hidtil ere blevne er- kjendte, som ikke lode sig forklare af Iagttagelsesfeil. Z Mi- nimum er Stjernen et Trin svagere end i Aqvilae; den ta- ger derpaa forst langsom, dernæst raskere, tilsldft atter lang- sommere til: og naaer sin største Klarhed 2 Dage 9 Timer efter Minimum, t hvilket den forbliver næsten 3 Trin klarere end ß men endnu 2 Trin svagere end d Aqvilæ. Fra Maximum aftager Klarheden ikke saa regelmæssig, idet Stjer- nen, naar den har opnaaet samme Klarhed som ß (1 D. 10 T. efter Maximum), forandrer sig langsommere, end for og efter (Maximum). 7) ß Lyrae, AR. 281 0 8', Deci. + 33° 11'; en mærk- værdig Stjerne derved, at den har tvende Martina og tvende Minima. Naar den har havt sin mindste Klarhed (mindst lysende), 1/3 Trin svagere end £ Lyrae, stiger den i 3 D. 5 T. til sit sorste Maximum, i hvilket ben bliver s/4 Trin svagere end / Lyrae. Derpaa synker den i 3 D. 3 T. til sit andet Minimum, i hvilket dens Klarhed overgaaer £ 5 Trin. Ester andre 3 D. 2 T. naaer den i andet Maxi- mum atter samme Klarhed, som i forste, og synker ni i 3 D. 12 T. atter til ringste Klarbed, saa at ten gjennem-