Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

163 m'mum til Maximum; den tager til t Klarhed 91 Vs Dag, aftager i 1041/4, oz dette foregaaer fra 20de til 70de Dag efter Marimum ganste umærkeligt. Af og til er dens For- anderlighed endnu ringere og næppe bemærkelig. Den er meget rod. 19) a Hydrae, AR. 140° 3', Deci. + 8° 1'; fcen er af alle foranderlige vanskeligst at observere, og dens Periode endnu ganste usikker. Sir Johtt Herschel angiver den til 29 eller 30 Dage. 20) 6 Aurigae, AR. 72° 48', Deel. 4-43° 36'. Denne Stjernes Lysverel er enten meget uregelmæssig, eller der maa i en Periode af flere Aar finde Marima og Minima Sted, hvilket forst efter mange Aars Forlob kan afgjores. 21) t Geminorum, AR. 103° 48', Deel. 4- 20° 47'. Denne Stjerne har hidtil viist et ganste regelmæssigt Lys- verels Skifte. I Minimum staaer dens Klarhed midt imel- lem v og v af samme Stjernebillede, i Marimum naaer den ikke fuldstændigt X; Stjernen bruger 4 D. 21 T. til at naae sit Marimum og aftager dernæst i ü D. 6 T. 22) 3 Pegasi, AR. 344° 7', Deel.+ 27° 16'. Peri- oden er allerede temmelig noje bestemt, men over Lysverelens Gang lader sig endnu intet sige. 23) Pegasi R, AR. 344° 47', Deel. + 9° 43'. 24) Cancri S, AR. 128° 50', Deel. + 19° 34'. Angaaende begge disse Stjerner er endnu intet at sige. Bonn, i August 1850. ft. Argelander. Stjernelysets Forandring i uudforsket P er io- dic i te t. Ved den videnskabelige Begrundelse af vigtige Natur- tildragelser i Kosmos, være sig i den tellurifte eller siderifle Sphære, byder Forsigtighed ikke altfor tidlig at sammenkjæde il*