Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

164 med hinanden, hvad der endnu i sine nærmeste Aarsager cr tilhyllet i Mørke. Derfor adffille vi gjerne: nyfremkomne og atter aldeles forsvundne Stjerner (i Cassropea 1572); nyfremkomne og ikke atter forsvundne (t Svanen 1600); for- anderlige med udforskede Perioder (Mira Ceti, Algol); Stjer- ner, hvis Lysintensitet forandrer sig, uden at hidtil Periodici- tet er bleven opdaget i renne Verel (jj Argus). Det er ingenlunde usandsynligt, men heller ikke nødvendigt, at disse fire Slags fænomener15 have aldeles lignende Aarsager t hine fjerne Soles Photosphære eller deres Overfladers Na- turbeflaffenhed. Ligesom vi begyndte Skildringen af nye Stjerner med den meest udmærkede af dette Slags Himmelbcgiven- heder, nemlig den pludselige Fremkommen af Tychos Stjerne; saaledes begynde vi, af samme Grund, Fremstillingen af Stjernelysets Forandring i uudforsket Periodicitet med den endnu den Dag idag foregaaende uperiodifte Klarheds--For- andring, som viser sig ved rt Argus. Denne Stjerne ligger i det store pragtfulde Sljernebillede Skibet, „den sydlige Himmels Pryd og Fryd". Allerede Halley yttrede, efter sin Neise i 1677 fra St. Helena, megen Tvivl angaaende Lys- forandring blandt Stjernerne i Skibet Argo, i Særdeleshed paa Forstavnen og Dækket Qåoniåioy^ og ycéraoTQco/icø, og hvis relative Størrelse - Inddeling Ptolemæus havde angivet;^ men formedelst Usikkerheden i de Gamles Stjerne-Positioner og de mange Varianter i Haandstrifterne af Almagesten, samt de usikkre Angivelser af Lysstyrken, kunne disse Tvivl rlle fore lil noget Resultat. Halley havde fundet i] Argus 1677 af 4de, Lacaille 1751 samme allerede af 2den Størrelse. Stjernen gik atter tilbage til sin tidligere svagere Intensitet; thi Bur- chell fandt den under sit Lphold i Sydafrika (1811 til 1815)