Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

165 af 4de Størrelse. Fallows oz Brisbane saae den 1822 til 1826 2m ; Burch el, som dengang (Februar 1827) var i S. Paulo i Brasilien, lm , ganfte lig a Crucis. Efter et Aars Forlob gik Stjernen atter tilbage til 2'". Saaledes fandt Durchel den i den brasilianske Stad Goyaz den 29. Febr. 1828, og saaledes anføre Johnson og Taylor den 1829 til 1833 i deres Fortegnelser. Ogsaa Sir John Herschel angi- ver den under sit Ophold paa det gode Haabs Forbjerg fra 1834 til 1837 mellem 2m og lm. Da nemlig denne berømte Astronom den 16. December 1837 just var i færd med at begynde photometriske Maalniu- ger pact den uhyre Mængde teleskopiske Stjerner llm til 16m, der fylde den herlige Taageplet omkring t] Argus, studsede han ved at finde denne ofte tilforn iagttagne Stjerne med en fa ab an Tilvæn i Lys-Intensitet, at den næsten i Glcmds lignede a Centauri og overgik alle andre Stjerner af forste Størrelse med Undtagelse af Canopus og Sirius. Den 2den Januar 1838 havde den dengang naaet sin Klarheds Maxi- mum. Den blev snart derpaa svagere end Arkturus, men overtraf endnu i Midten af April 1838 Aldebaren. Indtil Marts 18-13 blev den ved at være i Aftagende, dog bestan- dig som en Stjerne lm; derpaa, især i April 1843, tiltog atter dens Lys saa stærkt, at, efter Mackays Iagttagelser i Calcutta og Maclears paa Cap, var t] Argils klarere ead Canopus, ja næsten ligesaa klar som Sirius.17 Denne her betegnede Lys-Intensitet har Stjernen næsten beholdt endnu til Begyndelsen af dette Aar (1850). En udmærket Iagtta- ger, Lieutenant Gilliß, som forestaaer den astronomiste Expe- dition fra de Foreilede Stater til Kysten af Chili, skriver fra Santjago i Februar 1850: Argus med fit guulrode Lys, der er morkere end Mars's, kommer for øjeblikket Ca-