Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

160 nopus nærmest i Elands, og er klarere end det forenede Lys af« Centauri".18 Siden Phænomenet i Slangebæreren 1604 har ingen Firstjerne naaet en saadau Lysstyrke og straalet i den lange Tid af nu allerede 7 A ar. I de 173 A ar (frei 1677 til 1850), i hvilke vi have Efterretning om Lysforandrin- gen af den stjonne Stjerne i Skibet, har samme havt 8 til 9 Oscillationer i Forøgelsen og Formindskelsen af dens In- tensitet. Det er, som Drivefjeder til Astronomernes vedhol- dende Opmærksomhed paa Phænomenet ved den store, men uperiodiske Foranderlighed i t] Argus et faare heldigt lykke- træf, at denne Tildragelse just er indtruffen under den ved Sir John Herschels femaarige Cap-Expedition saa berømmelige Epoche. Ved flere andre, saavel isolerte Firstjerner, som adskil- lige af Struve observerede Dobbeltstjerner (Stellarum compos. Mensurae microm. p LXXI—LXXIII), ere lignende, end- nu ikke periodisk udforftede Lysforandringer iagttagne. De Erempler, som vi her ville lade os noje med at anføre, grunde sig paa endelige photømetriske Bestemmelser og Maalninger, anstillede til forfljettige Tider af samme Astronom, men ingenlunde paa Vogstavrækkerne i Bayers Uranometrie. Argelauder har i Afhandlingen de fide Ura- nomelria Bayerianae 1842 p. 15 meget overbevisende godt- gjort, at Bayer aldeles ikke har fulgt den Grundsætning, at betegne de klare Stjerner med de tidligere Bogstaver, men tvertimod i sa m m e Storrelseclasse fordeelt Bogstaverne ræk- kevis efter Beliggenheden saaledes, at han sædvanlig gaaer fra Hovedet i hvert Stjernebilledes Figur til Fødderne. Bogstavrækken i Bayers Uranometrie har længe foranlediget udbredt Troen paa Lysforandringer ved a Aquilae, Castor i Tvillingerne og Alpharb i Vandslangen.