Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

167 Struve (1838) og Sir John Herschel saae Capella at tage til i Lys. Den Sidstnævnte finder nu Capella meget klarere end Vega, skjondt han tidligere altid holdt den for svagere." Saaledes ogsaa Galle og Heis i deres for Tiden anstillede Sammenligning mellem Capella og Vega. Heis finder Vega 5 til 6 Trin, altsaa over en halv Classe svagere. Lys-Forandringerne ved nogle Stjerner t Constellatio- nerne, den Store og Lille Bjorn, fortjene særegen Opmærk- somhed. „Stjernen t] Ursae majoris", siger Sir John Her- schel, „er nu vist den meest fremherskende blandt de 7 klare Stjer- ner i den Store Bjorn, medens e endnu 1837 uimodsigelig indtog den forste Rang". Denne Bemærkning har foranlediget mig til at henvende nogle Sporzsmaal til Herr Heis, der med saa megen Varme og Omhu har befljceftiget sig med Stjerne- lysets Foranderlighed. „Som Middeltal af de fra 1842 til 1850 i Aachen af mig anstillede Iagttagelser", striver Herr Heis, fremkom Nækkefolgen saaledes: 1) s Ursae maj. eller Alioth, 2) a eller Dubhe, 3) t] eller Benetnasch, 4) £ eller Mizar, 5) ß, 6) /, 7) (T. I Klarhedsforskjellen af disse 7 Stjer- ner ere e, a og y hinanden næsten lige: saa at en ikke gan- fle reen Tilstand af Luften kan gjore Nækkefolgen usikker; £ er afgjort svagere end de 3 nævnte. Begge Stjernerne ß og 7, begge mærkelig svagere end ere hinanden næsten lige; endelig er som paa ældre Kort angives af lige Størrelse med ß og 71 mere end en Størrelsesorden svagere end disle Stjerner. Foranderlig er bestemt e. Skjondt denne i Rege- len er klarere end a, saa har jeg dog 5 Gange i 3 Aar seet den afgjort svagere end denne. Ogsaa ß Ursai maj. anseer jeg for foranderlig, uden at kunne angive bestemte Perioder. Sir John Herschel sandt t Aarene 1840 og 1841 ß Ursae min. meget klarere end Polarstjernen, medens allerede i Mai