Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

168 1846 det Modsatte jagttoges af ham. Han formoder For- anderlighed i /S.20 Jeg har siden 1843 i Regelen funden Polaris svagere end ß Ursae min., men fra October 1843 til Juli 1849 blev efter mine Sammenligninger Polaris be- stemt 14 Gange se et større end ß. At idetmindste den sidstnævnte Stjernes Farve ikke altid er lige rodlig, derom har jeg havt hyppig Leilighed til at overbevise mig; den er undertiden mere eller mindre guul, undertiden afgjort reb".21 Alle moisommelige Arbeider ved at bestemme Stjernernes relative Klarhed ville da forst vinde i Sikkerhed, naar Nækkeordningen efter blotte Skjon endelig engang aflø- ses af ordentlige Maalnings-Methoder, byggede, som det tor haabes, paa den nyere Dptifs22 Fremskridt. Muligheden af at naae et saadant Maal tor ikke betvivles af Astronomer og Physikere. Ved den tilsyneladende store physiske Lighed i Lysproces- sen hos alle selvlysende Stjerner (vort Planetsystems Cen- trallegeme og de fjerne Sole eller Firstjerner) har man medrette for længe siden heupeget paa^, hvor betydmugs- fuld og ahnelsesrig Stjertternes periodiske og uperiodiste Lysverel er for Klimatologien i Almindelighed, for Luftkred- sens Historie, d. e. for den verlende Varme-Mængde, som vor Planet i Zlartusinders Lob har modtaget ved Solens Ud- straaling; for det organiske Livs Tilstand og sammes Udvik- lingsformer Under forskjellige Dredegrader. Den foranderlige Stjerne Hvalft'sten (Wra Leti) varierer fra 2den til 11te Stør- relse, ja indtil aldeles Forsvinden; vi have just nylig seek, at Tj i Skibet Argo hæver sig fra 4de til 1ste Størrelse, og da blandt Stjerner af denne Klasse endog til en Glands som Canopus's ja næsten Sirius's. Om nu enb kun er meget ringe Deel af de her skildrede Forandringer i Jntensitetet af Lys- og