Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

175 Procyon og Sirius ere virkelige Dobbeltstjerner, bestaaende af en synlig og en usynlig Stjerne. Der er ingen paatræn- gende Grund til at antage den lysende Egenftab, som absolut væsentlig for Legemerne. At tallose Stjerner ere synlige, modbeviser ingenlunde Tilværelsen af ligesaa tallose usynlige. Den physiske Vanskelighed, ved Foranderlighed en t den egne Bevægelse, ryddes ganske af Vejen ved Hypothesen om dunkle Stjerner. Man kan ikke dadle den simple Forudsætning, at en Forandring i Hastigheden kun finder Sted som Virkning eller Folge af en Kraft, og at Kræfterne virke efter de Newtonfke Love". Et Aar efter Bessels Dod optog Fuß, efter Struves Tilskyndelse, Undersøgelsen paa ny angaaende Procyons og Sirius's Anomalier, deels ved at anstille nye Iagttagelser mcd det Ertelske Meridian-Instrument paa Pulkowa, deels ved Reductioner og Sammenligning med tidligere Iagttagelser. Resultatet er, efter Struves og Fußs Mening,11 faldet ud mod Bessels Paastand. Et stort Arbeide, som Peters i Königs- berg just har fuldendt, retfærdigajor Bessels Meninger; lige- ledes et lignende af Schubert, Calculator ved den nordame- rikanske Nautical Almanac. Troen paa ikke lysende Stjerners Eristents var allerede t den græske Oldtid og især i den tidligste christelige Tid temmelig udbredt. Man antog, at der „blandt de lysende Stjerner, hvis Ild næredes af Dunsterne, tillige bevægede sig andre, jordagtige Legemer, som forblive »synlige for oé".12 De nye Stjerners fuldkomne Udstukkelse, i Særdeleshed de af Tycho og Kepler saa omhyggelig iagttagne i Casstopea og Slangebæreren, syntes at give denne Mening en fastere Slotte. Fordi man dengang formodede, at den forste af disse Stjerner var opflammet allerede tvende Gange tilforn,