Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

179 saa skarpsindigt Udtænkte Zenithal-Instrumenter forte ilke til det attraaede Maal. Picard, Horrebow, som bearbeidede Ro- mers frelste Observationer, og Flamsteed troede at have fun- den Parallarer af flere Secunder, medens de forverlede Stjer- nernes egne Bevægelser med de sande parallactifte Forandrin- ger. Derimod var den skarpsindige John Michell (Phil. Tr. 1767 Vol. LVI1 p. 234—264) af den Mening, at de nær- meste Firstjerners Parallarer maatte være mindre end 0" 02 og derhos alene kunde blive kjendelige ved 12000 Ganges For- størrelse. Ved den meget almindelige Meuittg, at en Stjernes fortrinlige Glands altid antydede en ringere Afstand, blev Stjerner af forste Størrelse: Vega, Aldebaren, Sirius og Procyon, Gjenstande for Calandrellis vg den ellers hoit for- tjente Piazzis kun lidet heldige Iagttagelser (1805). Hertil maae medregnes dem, som (1815) Brinkley i Dublin offentliggjorde og som 10 Aar senere bleve gjendrevne af Pond og fornemme- lig af Airy. En sikkrere, mere tilfredsstillende Kundskab om Pa- rallarer begynder sorst, grundet paa mikrometrifte Afstands- Maalninger, mellem Aarene 1832 og 1838. Omendskjont Peters 18 s sit vigtige Arbeide om Stjer- nernes Afstande (1846) angiver Antallet paa de allerede nd- fuudne Parallarer til 33, saa indffræuke vi os her til Angi- velsen af 9, der fortjene storrc, men dog derhos meget for- stjellig Grad af Tillid, og som vi ville opregne efter den om- trentlige Alder for deres Bestemmelse: Den forste Plads fortjener den ved Bessel saa berømt blevne 61de Stjerne i Stjernebilledet Svanen. Den Königs- berger Astronom har allerede 1812 bestemt denne Dobbelt- stjernes store egne Bevægelse, men forst 1838 dens Parallare ved Anvendelse af Heliometret (den er under 6te Størrelse). Mine Venner Arago og Malhien anstillede en Række af 12*