Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

178 cane altre; talclié quando si trovasse col Telescopio qualche picciolissima Stella vicinissima ad alcuna delle maggiori, e ehe per6 quella fusse al- tissima, potrebbe accadere, ehe qualche sensibil mutazione succedesse tra di loro.“ Med det ko- pernikanske Verdenssystem var tillige den Fordring ligesom af sig selv gjort, ved Maalninger nummerifl at eftervise den Forandring, som Jordens halvaarlige Stedforandring t dens Bane omkring Solen maatte frembringe t Firstjernernes relative Stilling. Da de af Kepler saa heldigt benyttede Tycho- nt(Te Vinkel-Bestemmelser, der vel, som allerede tilforn an- ført, havde opnaaet en Bue - Minuts Sikkerhed, dog endnu ingen parallactisk Forandring tilkjendegav t Firstjernernes re- lative Position; saa tjente den beroligende Tro, at Jordbanens Diameter (411/S Millioner gecgr. Mile) var altfor ringe i Forhold til Firstjernernes umaadclig store Afstand, længe til Kopernikauernes Retfcerdiggjorelse. Haabet om en Parallaxes Vemærkelighed maatte siden ansees for at blive afhængig af optiske og m a al ende in- strumenters Forbedring, og af den Mulighed, at kunne be- stemme en særdeles lille Vinkel med Sikkerhed. Saalcengc man kun besad Visheden af en Minut, beviste den ubemær- kelige Parallare kun, at Firstjernerne maatte være over 3438 Jordafstande (Jordbanens halve Diameter eller dens Afstand fra Solen) fjerne.Dette Minimum for Af- standene steg ved Sikkerheden af en Secund t den store Astronom James Bradleys Iagttagelser indtil 206265; og t den glimrende Epoche, som øprandt med de Fraunhoferste Instrumenter (ved umiddelbar Diaaling af omtrent Vi o Deel nf en Bue-Secund) steg det til 20G2648 Jordasstande. New- tons store Samtidige Robert Hookes (1669) Bestræbelser og