Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

177 titet og Retning (den sande dem egne Bevægelse saavelsom den blot tilsyneladede, foranlediget ved Stedforandringen af Iagttagelsen i den gjennemlobende Jordbane); Bestemmelsen af Firsts ernernes Afstande fra Solen ved Udforsk- ningen af deres Parallarer; Formodningerne øm det Sted i Verdensrummet, mod hvilket vort Planetsystem bevæger sig: ere tre Opgaver for Astronomien, som ved de Iagttagelsens Hjælpemidler, hvoraf man betjener sig til deres særftilte Losning, staae i nær Forbindelse med hinanden. En- hver Fuldkommengjorelse af Instrumenter og Methoder, til Fremme af det ene af disse vanstelige og indviklede Ar- beider, er tillige fremmende med Hensyn til de andre. Jeg foretrækker at begynde med nogle Firstjerners Paral- lare- og Afstands-Bestemmelse, for at fuldstcendiggjore det, som fornemlig har Hensyn paa vort nuværende Kjendstab til de isoleert staaende Firstjerner. Allerede Galilæi har i Begyndelsen af det 17de Aar- hundrede bragt den Idee paa Bane, „at maale den vistnok hoist Ulige Afstand mellem vort Solsystem og Firstjernerne"; ja allerede han har med stor Skarpsindighed angivet Midlet til at finde Parallaren: ikke ved Bestemmelsen af en Stjernes Afstand fra Zenith eller Polen, men „ved om- hyggelig Sammenligning mellem hinanden meget nær staaende Stjerner". Dette er i meget almindelige Udtryk Angivelsen af det mikrometriste Middel, hvoraf senere William Herschel (1781), Struve og Bessel have betjent sig. „Perché io non credo“, siger Galilæi16 i den tredie Samtale (Giornata terza), ,,che tutte le stelle siano sparse in una sferica superficie eg u almenle distant! da un centro; ma stimo, ehe le lore lontananze da noi siano talmente varie, ehe al- eune ve ne possano esser 2 e 3 volte pin remote di al- A. v. Humboldt, Kosmos. III. ]9