Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

187 at man ogsaa kunde tænke sig34 Firstjernerne paa en analog Maade deelte i mange enkelte Grupper og adskilte ved betydelige Mellemrum, (med et hojere Hensyn til deslige Gruppers indbyrdes Forhold til hinanden) tilsammen under- kastede den overvejende Tiltrækningskraft af et ftort Central- legeme (en egen Verdens-Sol). Den her berørte, paa vort Solsystems Analogie støttede Slutningsfolge er dog allerede ved de hidtil anførte Kjeudsgjerninger modbeviist og gjendre- ven. I de fleerfoldige Stjerner kredse to eller flere selv- lysende Stjerner (Sole) ikke omkring hinanden, men o nt et udenfor (imellem) dem liggende Tyngdepunkt. Rigtignok finder paa en Maade noget Lignende Sted i vort Planetsystem for- saavidt som Planeterne ikke egentlig nærmest kunne siges at bevæge sig omkring Sollegemet som deres Middelpunkt, men kun om et fælleds Tyngdepunkt for alle Masserne i Systemet. Dette fælleds Tyngdepunkt falder nu, efter den relative Stilling af de store Planeter Jupiter og Saturn, snart i, men snart (og dette er det hyppigste) Udenfor Sol- legemets Omfang.85 Tyngdepunktet, som for Dobbeltstjer- nerne er tomt, er altsaa i Solsystemet snart tomt, snart opfyldt med Materie. Hvad man har yttret om Muligheden af at antage et dunkelt Centrallegeme i Dobbeltstjernernes Tyngde- punkt eller oprindelig morke, men ved fremmed Glands svagt belyste, derom kredsende Planeter; tilhorer de mythiste Hypo- thesers mangesidigt udvidede Rige. Alvorligere og en grundig Undersøgelse værdigere er den Betragtning; at, unter Forudsætning af en Kredsbevce- gelse saavel for vort bele, sit Sted forandrende Solsystem, som for alle de saa forskjellige fjernere Stjerners Egenbevæ- gelse, Middelpunktet for disse Kredsbevægelser maa ligge36 900 fra det Punkt, henimod hvilket vort Sol-