Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

215 rende om sig selv, af Andre som blot kredsende omkring So- len, ere oplyste, ligesom mangen jordisk Taage,^ eller selv- lysende: vedbliver at være uafgjort. Dominicus Casstni troede, at den bestod af smaa planetariske Legemer.^ Det er ligesom en Trang for det sandselige Menneske, t alt Flydende at soge discrete''^ Molecular-Dele, ligerviis som de fulde eller hule Skyblærer og Gradationerne i den aftagende Tæt- hed i vort Planetsystem fra Merkur til Saturn og Nep- tun (fra 1'12 til 0'14: Jorden sat = 1) fore til Come- terne, gjennem hvis ydre Kjernelag en endnu svagere Stjerne bliver synlig: ja de fore efterhaandett til discrete men saa utætte Dele, at deres Fasthed (Stivhed) i store og smaa Dimensioner næsten kun lader sig charakterisere ved Degreendsethed. Det er just saadanne Betragtninger over Bestaffenheden af det tilsyneladende dunstformige Zodiakallys, der længe førend Opdagelsen af de saakaldte smaa Planeter mellem Mars og Jupiter oz for Gisningerne om Meteor- Asteroiderne, ledede Casstni paa Ideen om, at der gives Ver- denslegemer af alle Dimensioner og alle Arter af Tæthed. Vi berore her næsten ganffe uvilkaarlig saaledes den gamle naturphilosophiske Strid om det primitiv Flydende og det af discrete Molecular-Dele Sammensatte, hvilket desaarsag just mere egner sig til mathematist Behand- ling. Men desto hurtigere vende vi tilbage til det reeut Objective i Phceuomettet. I Antallet af 3926 (2451 + 1476) Positioner, herchorende: a) til den Deel af Firmamentet, der er synlig i Slough, og som vi her for Kortheds Skyld ville kalde den nordlige Himmel (efter tre Fortegnelser af Sir William Herschel fra 1786 til 1802 og den ovenomtalte Mønstring af Sennen i Philos. Transact, fra 1833); og b) til den Deel af den sydlige Himmel, som er synlig paa