Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

214 kommende forhen usynlige. Oplosning af det Gamle og Opdagelse af det Nye, hvilket atter fremkalder en tiltagende oplist Styrke, vil saaledes i uendelig Række folge paa hinan- den. Skulde det ikke forholde sig saaledes: saa maa man, efter min Formening, enten tænke sig det opfyldte Verdens- rum begrændset; eller de Verden s o er, til een af hvilke vi hore, saa langt bortfjernede fra hinanden, at ingen af de herefter opfindelige Kikkerter ville være istand til at række til den ligeoverfor liggende Bred, og at vore yderste Taa- ger tilsidst oplose sig i Stjernehobe, der, ligesom Stjernerne t Mælkevejen, „fremtræte29 paa en sort, ganske dunstfri Grund". Men er vel en saadan Indretning i Verdensbyg- niugen, eller en saa fuldkommen forbedret Forfcerdigelse af optiste Instrumenter sandsynlig, at ikke en eneste uoplest Taa- geplet mere blev at finde paa hele Firmamentet? Den hypothetiffe Antagelse af et selvlysende FlUidnm, som, starpt begrændset, viser sig som runde eller ovale Taa- gepletter, maae ikke forverles med den ligeledes hypothetifle Antagelse af en ikke lysende, Verdensrummet opfyldende, A§ther,^o som ved sin Bølgebevægelse antages at frembringe Lys, Straalevarme og Elektro-Magnetismus. Cometkjernernes Udstrømninger, der som Haler ofte indtagende Uhyre Rum, Udsprede deres os nbekjendte Stof mellem Planetbanerne i Solsystemet, som de gjennemsijære. Adstilt fra Kjernen ho- rer Stoffet op at lyse for os paa nogen beinærkelig Maade. Allerede Newton ansaae det for muligt, at „vapores ex Sole et Stellis fixis et caudis Cometarum" kunde blande 31 sig med Jord-Atmosphceren. I Zodiacallysets dunstagtige, kred- sende, fladtrykte Ning har endnu ingen Kikkert opdaget noget stjerneagtigt. Om de Partikler, af hvilke denne Ring bestaaer, og som ifølge dynamiske Betingelser af Nogle tænkes rote-