Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
213
Ophavsmanden til det mægtige opliste Apparat i Par-
sonstowu har stedse adskilt Resultatet af virkelige Iagttagelser
fra saadaune Formodninger, som man havde grundet Haab
om at see stadfæstede, og udtrykker sig med megen Forsigtighed
om Orions-Taagen i et Brev til Professor Nichol i Glas-
gctt)27 (19de Marts 1846). „Efter den af os anstillede lin-'
dersogelse", siger han, „kan jeg med Vished forsikkre, at der,
om der kan siges at være nogen, kun bliver meget ringe Tvivl
tilovers angaaeude dens Oploselighed. Vi kunde, paa Grund
af Luftens Beskaffenhed, kun anvende den halve Forstørrelse,
som Speilet var istand til at taale; og dog saae vi, at alt
omkring Trapeziet danner en Masse af Stjerner. Den
ovrige Deel af Taagen er ligeledes rig paa Stjerner og
bærer ganske Præg af Oploselighed". Ogsaa senere (1848)
stal Lord Nosse ingensinde have udeladt sig om en fuldkom-
men Oplosning af Orions-Taagen som allerede opnaaet, men
altid kun bebudet Haabet derom, som Opfyldelsen nær, cg en
grundet Sandsynlighed for den ovrige Taages Oplosning til
Stjerner.
Naar man, t det nys faa levende omhandlede Sporgs-
maal angaaeude Ikke - Eristeutsett af en selvlysende, dunstfor-
mig Materie i Universet, adstiller hvad der tilhorer Iagtta-
gelse og hvad der tilhører inductive Slutningsformer; saa
lærer en aldeles simpel Betragtiling, at Antallet af Taa-
ger ved en tiltagende Fuldkommengjorelse af det teleskopiske
Seen naturligviis vil blive betydelig formindstet, men ingen-
lunde, at disse ganste ville forsvinde. Ved Anvendelse af Kik-
kerter med vorende Styrke, ville de følgende altid oplose, hvad
de foregaaende have maattel lade voplost; men ogsaa tillige,
idetmittdste^L [or en Deel, ved deres tiltagende, rumgjennem-
trængeilde Kraft, erstatte de opløste Taager ved nye tilsprie-