Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

212 Catalog over sydlige Taager og Stjernehobe (629 i Tallet, iagttagne paa Paramatta gjemmen eii 9 Fods Reflector med Speil af 9 Tominers Gjennemsnit, i Aarene 1825 til 1827) er kun V3 overfort i Sir John Herschels Arbeite. En tredie Hovedepoche i Kundstaben om hine gaadefulde Verdenslegemer er oprunden med det beundringsværdige 50 Fods Teleskop,^ hvis Construction skyldes Carl cif Nosse i Parsonstown. All hvad tidligere var fort paa Bane, under den lange Vaklen i Meninger paa de forstjellige Udviklings- trin af kosmisk Ansiuelse, blev nu en Gjenstand for levende Discussion i Striden om T a a g e-H y p ot h esen og Paa- standen om Nødvendigheden af ganfte at maatte opgive den. Af de udmærkede og med Taagepletter i lang Tid fortrolige Astronomers Beretninger, som jeg har kunnet samle, bliver det indlysende, at af et stort Antal af de fra Cataloget af 1833 ligesom tilfældigviis blandt alle Classer udvalgte, for Uoploselige holdte Objecter, næsten alle (Dr. Robinson, Di- rector ved Observatoriet i Armagh, angiver over 40 saadanne) fuldstændige« oploses.25 Det samme yttrer Sir John Her- schel saavel t sin Tale ved Aabningen af Modet i British Association, Cambridge 1845, som i Outlines of Astronomy 1849. „Lord Rosses Reflector", siger han, „har oploft et betydeligt Antal (multitudes) Taager, eller viist dem som opløselige, der hidtil havde modstaaet svagere optiske Instru- menters rumgjennemtrængende Krast. Om der altsaa gives Taagepletter, som endnu vise sig som blot Taoge, Uden mindste Tegn til Oplosning, for hunt mægtige Teleskop af ser engelste Fods Aabning; saa kan man dog efter Slut- ninger der grunde sig paa Analogier, formode, ot der i Virkeligheden ingen Forskjel finder Sted mellem Taager og Stjernehobe".^ 6