Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

211 at fordobble Antallet paa de dengang i begge Hemisphcerer optalte Taagepletrer." Efter disse svage Begyttdelsessorsog fulgte den glimreilde Epoche med William Herschels og hans Sons Opdagel- ser. Den Forste begyndte allerede 1779 en regelmæssig Mønstring af den taagerige Stjernehimmel med en Spvfods- Reflector. I Aaret 1787 var hans 40 Fods Kjæmpeteleskop fcerdigt; og i tre dataloger,20 som udkom 1786, 1789 og 1802, gav hatt Positioner af 2500 Taager og Stjernehobe. Til 1785, ja iiæfteii indtil 1791 synes den store Iagttager, ligesom Michel, Cassini, og for nærværende Tid Lord Nosse, at have været tilbøjelig til at ansee de for ham uoploselige Stjernetaager for meget laugt bortliggende Stjernehobe; men en længere varig Bestjæftigelse med denne Gjenftand mellem 1799 og 1802 henledede ham, som forheil Halley og Lacaille, paa Duttsttheorien; ja, som Tycho og Kepler, paa Theorien om Stjernedannelsen ved successiv Fortætning af kosmisk Taage. Begge Synsinaader ere imidlertid ikke uodvendig^^ forbundne med hinanden. De af Sir William Herschel iagt- tagne Taager og Stjernehobe har Sonnen Sir John fra 1825 til 1833 underkastet en ny Mønstring; han har beriget de ældre Fortegnelser med 500 nye Gjenstande og i Phi- losophical Transactions for 1833 (Pag. 365 til 481) ud- givet et fuldstændig Catalog paa 2307 Nebulae and Clu- sters of stars. Dette store Arbeide indeholder Alt hvad der var opdaget paa Himlen i Mellem-Europa; og allerede i de umiddelbar paafolgende 5 Aar (1834 til 1838) finde vi Sir John Herschel paa det gode Haabs Forbjerg, udrustet med en 20 Fods Reflector, at gjeunemforfte den hele derfra syn- lige Himmel og til hine 2307 Taager og Stjernehobe at foje en Fortegnelse over 1708 Positioner.22 Af Dunlops 14*