Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

210 stærkere Instrumenter i Forbindelse med større Dvelse og Iagttagelsesevne lykkedes Sir John Herschel under samme Zone at opdage henved 1500 Taagepletter, exclusive de saa- kaldte Clusters. Uden at stolte sig til egen Beskuelse og Erfaring phcm- taserede Lambert (efter 1749) og Kant (ester 1755), hinanden Uafvidende, med omtrent samme Maal for Dje og med be- undringsværdig Skarpsindighed, over Taagepletter, afsondrede Mælkeveje og sporadiske, i Himmelrummene adspredte, Taage- og Stjerne-Der. Begge vare Dunst-Theorien (nebular hy- pothesis) hengivne; en bestandig fortsat Dannelse i Himmel- rummene, ja selv Ideerne om Stjerne-Avling cif kosmisk Taage hyldede de. Den vidtbereifte Le Gentil (1760—1769) havde allerede længe for sine Neiser og de forfeilede Veuus- Gjennemgauge følt levende Interesse for Taagepletternes Stu- dium ved egen Iagttagelse over Constellationerne Andromeda, Skytten og Orion. Han betjente sig af et Objectiv af Cam- pani med 34 Fods Focallcengde, som tilharte det Pariser Observatorium. Lige tvertimod Halleys, Lacailleö, Kants og Lamberts Ideer, erklærede den aaudrige John Michell atter (ligesom Galilæi og Dominicus Cassini) alle Taager for Stjernehobe, for Aggregater af meget fmcia og meget fjerne teleskopiske Stjerner, hvis Tilværelse ved Instrumenternes Fuldkommengjorelse nok vilde lade sig bevtfe18 engang i Frem- tiden. En rig Tilvcert, i Sammenligning med de langsomme Fremskridt, vi hidtil have siildret, erholdt Kundflabeil om Taagepletter ved Messiers ufortrødne og vedholdende Be- stræbelser. Haas Catalog fra 1771 indeholdt, med Fradrag af de ældre af Lacaille og Mechain opdagede, 66 hidtil usete Taager. Det lykkedes hans Anstrcengelser paa det kun maa- deligt udstyrede Observatoire de la Marine (Hotel de C lugny)