Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

249 I. Soten som Centrallegeme. Verdenslygten (Lucerna Mundi, der troner i Midten, saaledes som Koperuikus 3) kaldte Solen, er efter Theon fra Smyrna^.) Universets altoplivende pulserende Hjerte; den er Urkilden til Lyset og den straalende Varme, Ophavet til mange telluriske, elektro-magnetiste Processer, ja til største Delen af den organiske Livsvirksomhed, navnlig den vegetabilste, paa vor Planet. Vil man betegne Solens Kraft- yttringer, i deres største Almindelighed, da er det denne, som især frembringer Forandringer paa Jordens Overflade: deels ved Masse-Attraction, som i Oceanets Ebbe og Flod, naar man fra hele Virkningen drager den Deel, som hidrører fra Lunar-Tiltrækningen; deels ved lys- og varme-opvækkende Bolgninger (Transversal-Svingninger) iWtheren, som ogsaa i den befrugtede Blanding af Planetens Luft- og Vand-Om- hylning (ved Atmosphcerens Contact med det fordampende, fly- dende Element i Havet, i Landsser og Floder). Den virker i de ved Varme-Differentser fremkommende atmosphærifke og oceaniske Strømninger, af hvilke de sidste siden Aartufinder vedblive (dog i ringere Grad) at ophobe Nullesteens-Lag eller bortftpllende at rive dem med sig, og saaledes at forandre det opflydte Lands Overflade; den virker i Fremavlingen oz Vedligeholdelsen af Iordftorpens elektro-magnetiffe Virksomhed og Atmosphcerens Ilt-Beholdning, snart stille og jevnt vækkende