Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

258 anden. Vort Continent og den tempererede Deel af Nord- amerika danne i Regelen en saadan Modsætning. Naar vi her have strænge Vintre, ere de dersteds milde og omvendt: — Compensationer t den rumlige Varme-Fordeling, som der, hvor nære oceaniske Forbindelser finde Sted, formedelst den ube- stridelige Indflydelse af Sommervarmens Middelqvantitet paa Vegetations-Cyclen og derfor ogsaa paa Cerealiernes Frodig- hed, have de meest velgjorende Folger for Mennefteheden. Ligesom William Herschel tilskrev Centrallegemets Virk- somhed, eller den Proces, af hvilken Solpletterne ere en Folge, en Tiltagen i Varme paa Jordlegemet; saaledes havde næsten halvtredie Aarhundrede tidligere Batista Baliani i et Brev til Galilei ff tiøret15 Solpletterne, som afkjolende Potentser. Til dette Resultat nærmede sig ogsaa det af den flittige Astro- nom (Sautter16 i Genf anstillede Forsøg, der gik ud paa at sammenligne fire Perioder, i hvilke forekom flere og færre Pletter paa Solskiven (fra 1827—1843), med Middeltempe- raturangivelserne fra 33 europæiske og 29 amerikanske Stationer under lige Bredezrad. I denne ved positive og negative For- stjelle udtrykte Sammenligning aabenbarede sig atter Mod- sætningerne mellem de ligeoverfor hinanden beliggende arlanriste Kyster. Men Slutningsrcsultaterne med Hensyn til den afkjolende Krast, som her tilskrives Solpletterne, give næppe 0,0 42 Cent., hvilket fer de betegnede Localitetcr selv ligesaa godt kan tilskrives Jagttagelsesfeil og Vindret- ninger som Solpletterne. Endnu staaer tilbage at omtale en tredie Omgi- velse af Solen, som ovenfor allerede er nævnt. Dette er den allcryderste, der bedækkcr Photosphærcn (den selvlysende Lyö- sphære), og er skyagtig samt ufuldkommen gjennemsigtig. Mærk- værdige Phcenomener, retlige, bjcrgligncnde og flammende