Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

269 deres Udvidelse eller Temperatur-Forhøjelse, maa kun Slmr- stoffet tages i Betragtning, og er da i den Jordkuglen omgivende Atmosphære „ligesom en stor Kuppel af tyndt Iernblik som af Jorden modtager Magnetismen." Den Halvdeel af Kuppelen, der vender mod Solen, vil altid være mindre paramagnetisk end den modsatte; og da disse Halvdele ved Notation og Nevolu- tion omkring Solen, bestandig forandre sig med Hensyn til deres Grændser i Rummet, cr Fareday tilbøjelig til af disse thermiske Forholde at udlede en Deel af den tellurifte Mag- netismes Variationer paa Jordens Overflade. Den ved Expe- rimenter begrundede Assimilation af en eneste Gasart, Suur- stoffet (Ilten), med Jernet er en vigtig Opdagelse ^0 s vor Tid; den er saameget desto vigtigere, som Suurstoffet sand- synligviis danner næsten Halvdelen af alle ponderable Stoffer i de os tilgængelige Dele af Jordkloden. Uden Atttagelse af magnetiske Poler i Sollegemet eller ejendommelige magnetiske Kræfter i Solstraalertte kan Cerltrallegemet, som en mægtig Varmekilde, vække magnetisk Virksomhed paa vor Planet. De Forjog, man har gjort med, ved mangeaarige, paa enkelte Steder anstillede, meteorologiffe Iagttagelser at bevise, at den ene Side af Solen (f. Er. den, der den 1ste Januar 1846 vendte mod Jorden) besidder31 en stærkere varmende Kraft end den modsatte, have ligesaalidet fort til sikkre Resultater, som de saakaldte Beviser for Aftagelsen af Soldiametren, udledte af de ældre Greenwichfte Iagttagelser af Maskelpne. Men fastere begrundet synes den af Hofraad Schwabe i Dessau til bestemte Talforhold reducerede Pe- riodicitet af Solpletterne at være. Ingen af de nUlevende Astronomer, som ere udrustede med ypperlige Instrumenter, har kunnet yde denne Gjerlstand en saa vedholdende Opmærk- somhed. I det lange Tidsrum af 24 Aar har Schwabe ofte