Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

268 Phcenomener i krystalliste Legemer (Turmalin, Boracit, Topas) og Arsteds store Opdagelse (1820), ifolge hvilken enhver af Elektricitet gjennemstrommet Leder, saalænge den elektriste Strom varer, har en bestemt Indvirkning paa Mag- netnaalen, aabenbarede factisk Verelvirkningen imellem Varme, Elektricitet og Magnetismus. Støttet paa Ideen om et saa- dant Slægtskab, opstillede den aaudrige Ampere, der tilskrev al Magnetisme elektriste Strømninger, som ligge t et paa Magnetens Are lodret Plan, den Hypothese: at Jo rd mag- netism en (Jordlegemets magnetiske Ladning) frembringes ved elektriske Strømninger, som omsiyde Planeten fra Dst til Vest; ja at de timeviis foregaaende Variationer i den magnetiske Declination desaarsag ere en Folge af den ved Solstillingen verlende Varme, som frembringer Strømningerne. Seebecks thermo-magnetiske Forsøg, i hvilke Tempcratur- Differentser t Forbindelsesstederne af en Kreds (af Wismuth og Kobber eller andre heterogene Metaller) foraarsage en Af- vigelse i Magnetnaalen, stadfæste Amperes Anskuelser. En ny, ligeledes glimrende Opdagelse af Faraday, hvis nærmere Omtale saa godt som falder sammen med disse Bla- des Udgivelse, kaster et uventet Lys over denne vigtige Gjen- stand. Medens tidligere Arbeidcr af denne store Physiker lærte, at alle Gasarter ere diamagnetiske, d. e. stille sig ost-vestlig, ligesom Wismuth og Phosphor, men Suurstos- gasset (Ilten) svagest; har hans sidste Arbeide, hvis Begyn- delse falder i Anret 1847, viist: at S u ur stofgas alene blandt alle Gasarter forholder sig som Jern, d. e. antager en nord- sydlig Arestilling; ja at Suurstofgasset ved Fortyudclse og Temperaiur-Forhojelfe taber af sin paramagnetifte Kraft. Da den diamagnelifte Virksomhed i Atmosphærens andre Bestand- dele, i Qvælstofgasset og Kulsyren, hverken modificeres ved