Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

267 efter Bouguer er 300000 Gange svagere end Sollyset. Op- lysnings-Graden i de af os sete Kjernepletter: d. e. i det i og for sig morte Sollegeme, oplyst ved Nefler fra Væggene L den aabnede Photosphære, af den indre, Penumbrerne frem- bringende Duttstsphcere, og af Lyset i Jordens Luftlag, gjen- nem hvilke vi see; har ogsaa paa en mærkværdig Maade aabenbaret sig ved adskillige af Merkurs Gjennemgange. Sam- menlignede med Planeten, som da vender sin sorte Natside mod os, viste sig de nærliggende, mørkeste Kjernepletter i et lyst bruun-graat (Sfjær.28 En ypperlig Iagttager, Hofraad Schwabe i Dessau, var i Særdeleshed opmærksom paa denne Forfljel i Sorthed mellem Planet og Kjernepletter, ved Mcrkur-Gjennemgangen den 5te Mai 1832. Mig selv Undgik desværre Sammenligningen ved Gjennemgangen den 9de November 1802, hvilken jeg observerede i Peru, stjondt Merkurskiven næsten berørte de nære dunkle Solpletter; jeg var nemlig den Gang altfor vedholdende beskjceftiget med Afstanden fra Traadene i Kikkerten. At Solpletterne Ud- straale bemærkelig mindre Varme end de pletlose Dele af Solstiven, er allerede beviist af Prof. Henry i Princeton i Amerika ved hans Forsøg 1815. Solbilledet og en stor Sol- plet, projiceret paa en Skjerm, maaltes angaaeude Varmefor- skjcllen ved et thermo-elcktrift Apparat.^^ Enten Varmestraalerne adftille sig fra Lysstraalerne ved andre Længder af Wcherens Transversal-Svingninger, eller, identiske med Lysstraalerne, kun ved en vis Svingnings-Ha- stighed, som medfører meget hoje Temperaturer, frembringe Lysfolelsen i vore Organer: saa kan Solen dog, som Ly- sets og Varmens Hovedkilde, fremkalde og oplive magnetiske Kræfter paa vor Planet, især i dens gasagtige Onchylning, i Luftkredsen. Det tidlige Kjendstab til thermo-elektriske