Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

282 neters Diameter er næsten umaalelig liden; og ifølge Obser- vationer af Lamont i München og Mädler i den Dorpater Refractor er det sandsynligt, at den største af de Smaa Pla- neter i det højeste har en Diameter af 145 geogr. Mile; det er 1/5 af Merkurs og 1/12 af Jordens Diameter. De 4, mellem Asteroidernes (de Smaa Planeters) Ring og Centrallegemet beliggende, Solen nærmeste Planeter, som vi kalde indre Planeter, vise sig alle af middelmaadig Størrelse, tættere, saa temmelig ligestore og derhos langsomt (t en næsten 24 Timers Omdreiningstid) roterende omkring deres Are, mindre sphceroidiske (abgeplattet) og, paa een nær (nemlig Jorden), ganske maanclose. Derimod ere de 4 ydre, mellem Asteroidernes Ring og de os ubekjendte yderste Grænd- ser af Solgebetet, fjernere fra eofen beliggende Planeter: Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, meget storre, have 5 Gange ringere Tæthed, en over 2 Gange hurtigere Notation om deres Are, ere stærkere fladtrykte og rigere paa Manner efter Forholdet som 20 till. De indre P la il et er ere alle mindre end Jorden (Merkur og Mars have 3/5 og 1/3 Gange mindre Diameter); de ydre Planeter ere derimod 4,2 til 11,2 Gange større end Jorden. Med Jordens Tæthed, sat =1, ere Venus's og Mars's Tætheder overeensstemmende med ringere end 1/l0 Forskjel; ogsaa Merkurs Tæthed er (efter Enckes udfundne Merkurs-Masse) kun lidet større. Derimod overstiger ingen af de ydre Planeter Tætheden 1/4; Saturils er endog kun 1/7, og er derfor næsten kun halv saa vægtfuld som de øvrige ydre Planeter og fom Solen. De ydre Planeter frembyde desuden det eilestaaeude Phænomen i hele Solsystemet, det forunderlige Phæuomen af en dens Hovedplanet frit omsvæ- vende fast Ring; ogsaa Atmosphærer, der ved Ejendommeligheden