Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

281 ligesom en Slags Mellem-Gruppe; saa frembyde, som allerede tidligere bemærket, de Solen nærmeste, indre Pla- neter (Merkur, Venus, Jorden og Mars) mange Ligheder indbyrdes og Contraster med de ydre, fra Solen fjernere, hinsides den adskillende Zone beliggende Planeter (Jupiter, Saturn, Uranns og Neptun). Den mellemste af disse tre Grupper udfylder næppe Marsbanens halve Afstand fra Jupitersbanen. I Rummet mellem de to store Hovedplaneter Mars og Jupiter er den Mars nærmeste Deel hidtil befunden rigest opfyldt; thi naar man i den Zone, Asteroiderne indtage, tager de yderste, Flora og Higiea i Betragtning, finder man at Jupiter staaer over tre Gange længere borte fra Hygiea end Flora fra Mars. Denne mellemste Planetgruppe har den meest afvigende Charakreer: ved dens t hinanden indslyngede, stærkt heldende og excentriske Baner, og ved vens Planeters mærkelige Lideuhed. Banernes Heldnittg mod Ekliptiken stiger hos Juno til 13° 3', hos Hebe til 14° 47', hos Ege ri a til 16° 33', hos Pallas endog til 34° 37'; medens den i famine Mellem-Gruppe synker hos Astrcea til 50 19', hos Parthenope til 4° 37', hos Hygiea til 3° 47'. De samtlige Baner af de Smaa Planeter med Heldninger under 7° ere overgaaende fra det større til det mindre, Floras, Metis's, Iris's, Astræas, Parthettopes og Hygieas. Ingen af disse Bane-Heldninger naaer imidlertid i Lidenhed Venus's, Saturns, Mars's, Neptuns, Jupiters og Uranus's. Ercen- triciteterne overstige tildeels enduu Merkurs (0,206); thi Juno, Pallas, Iris og Victoria have 0,255; 0,233; 0,232 og 0,218: medens Ceres (0,076), Eg eri a (0,086) og Vesta (0,089) have ringere Dane - Excentricitet end Mars (0,093), uden dog at naae de ovrige Planeter (Jupiter, Saturn, Uranus) i tilnærmende Kredsformighed. De teleskopiske Pla-