Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

280 Flora*: Hind i London 18. Oct. 1847. Metis*: Graham paa Markree-Castle 25. April 1848. Den 7de Saturnsdrabant (Hyperion): Bond i Cambridge (F. St.) 16—19. Sept. 1848, Lassell i Liverpol 19—20. Sept. 1848. Hygiea*: De Gasparis i Neapel 12. April 1849. Parthenope*: De Gasparis i Neapel 11. Mai 1850. Den 2den Neptunsdrabant: Lassell t Liverpool 14. Aug. 1850. Victoria*: Hind i London 13. Sept. 1850. Egeria*: De Gasparis i Neapel 2. Nov. 1850. Irene*: Hind i London 19. Mai 1851 og De Gasparis i Neapel 23. Mai 1851. I denne chronologiskeOversigt^6 ere Hovedplaneterne fremhævede ved Siden af Biplaneterne eller Draban- terne (Satelliterne) med storre Skrift. En lille Stjerne er fejet til den Classe af Hovedplaneter, der danner en særegen meget udbredt Gruppe, ligesom en Ring af 33 Millioner geographiske Miles Brede, imellem Mars og Jupiter, og sæd- vanlig kaldes Smaa Planeter, eller ogsaa: teleskopiske, Coplaneter, Asteroider eller Planetolder. Af disse ere 4 opdagede i de syv forste Aar af dette Aarhun- drede og 10 i de sidstforlobnc ser Aar: hvilket mindre er at tilskrive Kikkerternes Fortriulighed end Iagttagernes Flid og Duelighed, som ogsaa i Særdeleshed de forbedrede og med Firstjerner af 9de og 10de Størrelse berigede Stjernekort. Man kan nu lettere fljelne det Bevægede imellem det Ubevæ- gede (s. ovenfor S. 95). Hovedplaneternes Tal er netop fordoblet, siden forste Bind af Kosmos utfom.17 Saa over- ordentlig huriig har den ene Opdagelse fulgt paa den anden til Planetsystems - Topographiens Udvidelse og Fuldkommen- gjorelse. 2. Planeternes Fordeling i tvende Grupper. — Betragter man i Solgebetet de Smaa Planeters Region mel- lem Mars's og Jupiters Baner, dog i det Hele nærmere den Forstes, som en ved rumlig Afdeling ad skillende-Zone,