Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

320 und erlöstet. Dominiqve Cassini 1069 og Jagves Eassini 1732 fandt den at være 23z- 20', medens Bianchini i Nom 1726 antog den langsomme Notation 241/s Dage. Nøjagtigere Ob- servationer af de Vico i Aarene 1840 til 1842 give gjeunem et stort Antal Venuspletter et Middeltal af 23~- 21' 21",93. Disse Pletter, paa Skillegrændsen mellem Lys og Skygge hos derl segldanuede Venus, komme sjeldettt tilsyne, erc svage og for det meste foranderlige, saa at begge Kerscheler, Fader og Son, troe, at de tilhore, ikke Planetens faste Overflade, men sandsynligere en Venus-Almosphære.^o Hornenes foran- derlige Skikkelse, i Særdeleshed det sydlige, ved Seglen, er bleven benyttet af La Hire, Schrorer og Mädlcr, deels til Bestemmelsen af Bjergboider, deels og fornemmelig til Be- stemmelsen as Notationen. Denne Forautzerligheds Phæ- iwmener ere af den Beskaffenhed, at de ikke fordre Bjergspid- ser af 5 geogr. Mile (114000 Fod) til Forklaring, som Schroter i Lilienthal angav dem, men kun Holder, i Lighed med dem vor Planet selv frembyder paa begge kontinenter.16 Med det Lidet, vi vide om Overflade-Udseendet og den phy- siffe Beskaffenhed as de solnære Planeter, Merkur cg Venus, bliver ogsaa deu nf Christian Mayer, William Herschel^ og Harding i de mørke Dele undertiden iagttagne Tilsynekemmen af et askefarvet Lys, ja af en ejendommelig Lysproces over- maade gaadefuldt. Det er med saa stor en Afstand ikke sandsynligt, at det reflecterede Iordlys paa Venus, som paa vor Maane, skulde kunne frembringe en astefarvet Belysning af Venusovelfladens nwife Dele. Ved ingen af de nedre Planeters Skiver, hverken Merkurs eller Venus's, har man hidtil bemærket nogen Fladtrykthed.