Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

341 Astroide- Banernes gjensidige Forhold og deres øvrige Ejendommeligheder er bleven Gjenstanden for skarpsindige Undersøgelser, forst 1848 af Gould,63 og for ganske nylig af d'Arrest. „Det synes", siger Sidstnævnte, „for det meste at vidne om en inderlig Forbindelse mellem hele Gruppen af de smaa Planeter, at de alle, naar man tænker sig Banerne t deres naturlige Forhold legemlig fremstillede som Ringe, hænge saaledes i hinanden, at man ved Hjelp af en hvilkensomhelst kunde bære hele Gruppen. Var Iris, som blev opdaget af Hind i August 1847, os tilfældigviis endnu ubekjendt, som vistnok enduu mange andre Verdettslegemer t hi in Region ere det, saa bestod Gruppen af to afsondrede Dele: — et Resultat, der maa forekomme saa meget mere uventet, som det er en vidtløftig Zone, disse Baner udfylde i Solsy- stemet.^ Vi kunne ikke forlade denne underfulde Planctsværm, uden i denne fragmentariske Optælling af Solsystemets enkelte Led at omtale den dristige Betragtning af en hoilbegavet, dybtforffende Astronom angaaeude Asteroidernes Oprindelse og deres hiiianden gjennemkrydsende Baner. Et af Gaußs Beregnittger uddraget Resultat, at Ceres i sin opstigende Gjennemgang gjennem Pallasbanens Platt koiumer bemie sidste Planet overordetttlig nær, ledede Olberts paa den Formod- ning: at „begge Planeter, Ceres og Pallas kunde være Frag- menter af en eneste stor, ved en eller anden Naturkraft son- derbrudt Hovedplanet, som tidligere udfyldte det vide Rum mellem Mars og Jupiter; og at man i sainme Negion har en Tilvært af lignende Brudstykker ivente,os fom beskrive en elliptisk Bane omkring Solen." Muligheden ved Beregning at bestemme en saadan Verdens- begivenheds Epoche, der tillige maa være de Smaa Planeters