Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

356 ulde 10 Fordafstande eller en heel Trediedeel af dens egen Sol-Afstand i den gjentagne (tretie) Afstands-Fordodbling. Den planetariske Grændse er hermed 621 Mill, geo- grapbiste Mile fjernet fra Centrallegemet; ved Opdagelsen af Neptun er vor planetariske Videns Mcerkeskjel rykket over 223 Millioner Mile videre ud (over 10,8 af Jordens Solaf- stande i Nummer). Alt eftersom man lærer at fjende de Forstyr- relser søm den hver Gang sidsi opdagede Planet vil være under- kastet, ville efterhaanden andre og atter andre Planeter opda- ges, indtil Afstanden forbyder vore Kikkerter at række læn- gere^ for at bringe dem tilsyue. Ester de nyeste Bestemmelser er Neptuns Omlobstid 60126,7 Dage eller 1G4 Aar og 226 Dage, og dens halve store Are 30,03628. Dens Bane-Ercentricitet, næst Venus's den mindste, er 0,00871946; dens Masse dens synlige Diameter efter Encke og Galle 2",70, efter Chal- lis endog 3'',07: hvilket giver 05 en Tæthed af 0,230 i Forhold til Jordens, og altsaa større end Uranus's (0,178). Neptun tilskreves, (tror efter den forste Opdagelse ved Galle, en Ring af Lassell og Challis. Førstnævnte anvendte en 567 Ganges Forstørrelse, og forsøgte at bestemme Nitt- gens store Heldning mod Ekliptiken; men senere Undersø- gelser have ved Neptun, ligesom langt tidligere ved Uranus, ophævet Troen paa en Ning. Af Forsigtighed berører jeg næppe i dette Værk de rig- tignok tidligere, men ikke udgivne og med anerkjendt Re- sultat hidtil ikke heller kronede Lrbcider af den saa ud- mærkede øg sinrpsindige engelsie Geometer, Herr I. C. Adams af St. Johns College i Cambridge. De historiske Kjendsgjcrninger, der vedkomme disse Arbeider, og Le Ver- riers og Galles lykkelige Opdagelse af den nye Planet ere