Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

370 ner? I en, allerede tidligere berørt Afhandling af Stephen Alexander, er bleven forsøgt, at forklare Genesis af samt- lige indre Cometer ved Antagelsen af en saadan, vift ikke noksom begrundet Hypothese. Ogsaa i Oldtiden synes lig- nende Begivenheder at være iagttagne, men ikke tilstrækkeligen beskrevne. Senere anføres, efter et, som han rigtignok selv siger, utilforladeligt Vidne, at den Comet, som bestyldes for at have foraarsaget Byerne Helices og Buras Undergang, deelte sig i to Dele. Han tilføjer spottende: hvorfor har ingen feet to Cometer forene sig til een?28 De chinesiske Astro- nomer tale om „tre sammenkoblede Cometer", som kom til- syne t Aaret 896 og samlede gjennemlob deres Stine.29 Iblandt det store Antal af beregnede Cometer ere hidtil otte bekjendte, hvis Omlobstid have en ringere Varighed end Neptuns Omlobstid. Af disse otte ere ser indre Come- ter, d. e. saadanne, hvis Solfjerne er mindre end Afstanden imellem Solen og et Punkt i Neptuns Dane: nemlig Enckes Comet (Aphel 4,09), de Vicos (5,02), Brorsons (5,64), Fayes (5,93), Bielas (6,19) og d'Arrests (6,44). Jordens Afstand fra Solen regnet=l, have Banerne af alle disse ser indre Cometer Aphelier, som ligge imellem Hy- giea (3,15) og en Grændse, som næsten ligger l1/4 Gange Jordens Afstand fra Solen hiinsides Jupiter (5,20). De to andre Cometer, ligeledes med kortere Omlobstid end Nep- tun, ere den 74aarige efter Olbers og den 76aarige efter Halley benævnte Comet. Disse tvende sidste vare indtil Aaret 1819, t hvilket Encke forst erkjendte Eristentsen af en indre Comet, iblandt de dengang beregnede Cometer de med korteste Omlobstid. Den Olberste Comet fra 1815 og den Halleyffe ligge efter Neptuns Opdagelse i deres Solfjerne kun 4 og 5% af Jordens Afstand fra Solen hiinsides den