Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

388 mers Himmelkugle, og hvergang Beliggenheden af det Punkt Undersøgt, hvorfra de fleste Baner gik ud. Denne Under- søgelse gav, at af 407 efter deres Daner indtegnede Stjerne- stud Udgik 171 fra Persens nær ved Stjernen i Medu- scchovedet, 83 fra Loven, 35 fra Cafsiop eja i Nærheden af den foranderlige Stjerne a, og 40 fra Dragehovedet, medens fulde 78 kom fra ubestemte Punkter. Antallet af de fra Perieus Udstraalende Stjerneftud, udgjorde altsaa næ- sten dobbelt saamange som de fra Loven." 14 Radiationen fra Perseus har saalcdes følgelig i begge Perioder viist sig som et meget mærkværdigt Resultat. En starpsiudig, otte til ti Aar med Meteor-Phænomener bestjæfti- get Iagttager, Julius Schmidt, Adjunct ved Observatoriet i Bonn, yttrer sig angaaende denne Gjenstand med stor Bestemt- hed i et Brev til mig (Juli 1851): „Abstraherer jeg fra de rige Stjernestudfald i November 1833 og 1834, saavelsom fra nogle senere, hvor et Punkt t Loven Udkastede hele Ska- rer af Meteorer; saa er jeg fortiden tilbøjelig til at betragte Perseus-Punktet som det Convergentspunkt, der ikke alene i Avgust, men som i Lobet af hele Aaret leverer de fleste Meteorer. Dette Punkt ligger, naar jeg lægger de af Heis af 478 Observationer udledte Middelværdier til Grund, i NA. 50 o,3 og Decl. 51 °,5 (gjældende for 1844,6). I November 1849 (7de—14de) saae jeg et Par Hundrede Stjerneftud ffere, end jeg siden 1841 nogensinde i November har bemærket. Af disse kom i det Hele taget kun faa fra Loven; det langt overvejende Antal tilhorte Stjernebilledet Perseus. Deraf folger, som mig synes, at det store Novem- ber-Phænomen fra 1799 og 1833 dengang (1841) ikke atter har viist (gjentaget) sig. Ogsaa Olbers formodede en Peri- ode af 24 Aar for Marimum af November-Phcenomenet (K o s-