Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

389 mos Bd. I. S. 103). Na ar man betragter Meteor-Ba- nernes Retninger t deres hele Complication og periodiske Gjentagelse: saa finder man, at der gives visse Nadia- tionspunkter, som stedse ere repræsenterede; medens an- dre kun vise- sig sporadiffe og afverlende." Om forovrigt de forstjellige Udgangspunkter forandre sig med Aarene; hvilket, naar man antager sluttede Ninge, vilde antyde en Forandring t den Beliggenhed af Ringene, hvori Meteorerne bevæge sig; lader sig hidtil ikke bestemme med Sikkerhed af Observationerne. En smuk Række saadanne Observationer af Houzeau (fra Aarene 1839 til 1842) synes at vidne imod en progressiv Forandring.15 At man i den græske og romerske Oldlid allerede har været opmærksom paa en vis temporair Eensformighed t Retningen af de paa Himmelhvælvingen forbifarende Stjerneskud, har Eduard Heis 'o meget rigtigt bemærket. Hine Retninger bleve den- gang betragtede som Folge af en i de højere Luftregioner allerede blæsende Vind, og forkyndte de Sofarende en snart fra samme Verdensegn indtrædende samt til den lavere Ne- gion nedstigende Luststrom. Naar de periodiske Stjernestudstromme adskille sig fra de sporadiske allerede ved hyppig Parallelismus i Ba- nerne, Udstraalende fra eet eller flere Udgangspunkter; saa have de desuden et andet Criterium, det nummerifte: nemlig Mængden af de enkelte Meteorer, fort tilbage paa et bestemt Tidsmaal. Vi komme her til de« meget discuterede og be- stridte Opgave, at stjelne imellem et overordentligt Stjerne- studfald og et sædvanligt. Som Middeltal af de Meteorer, som man for et Memieskes Synskreds timeviis kan regne paa ikke overordentlige Dage, angav af tvende fortræffelige Iagttagere, Olbers og SDvetdet,17 den ene 5 til 6, den an-