Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

400 afstanden fra Midnatspunktet. Naar under forfljcllige Me- ridianer Stjerneskuddene førtrinsviis blive synlige i en be- stemt Morgentime; saa maa under Antagelsen af en kos- mist Oprindelse formodes, hvad dog er lidet sandsynligt: at disse natlige, eller at snarere de aarle Morgen-Timer fortrm- ligen ere egnede til Stjerneskuddenes Antændelse, medens t de andre Nattetimer for Midnat, flere Sijernestud usynlige fare forbi. Vi maae endnu lange med Udholdenhed samle Iagttagelser. De fra Luften nedsaldende faste Massers Hovedcharak- teer, troer jeg temmelig fuldstændigt med Hensyn til deres chemiffe Forhold og den i dem især af Gustav Nose Udfor- skede kornede Tertur, at have omhandlet i Kosmos (Bd. I. S. 104—108) efter vor Bidens Standpunkt i Aaret 1845. De paa hinanden folgende Arbeider af Howard, Klaproth, Thenard, Vauquelin, Prucst, Berzelius, Strcmeyer, Laugier, Dufresnoy, Gustav og Heinrich Nose, Boussingault, Nam- melsberg og Shephard have leveret et righoldigt27 Materiale; og dog Undgaae vore Blikke 2/3 af de faldne Stene, som ligge paa Havbunden. Om det end ligeledes er ioinefal- dende, at Aörolitherne under alle Zoner, paa de fra hin- anden lættgstbørtliggeude Punkter have en vis physiogno- mist Lighed: i Grönland, Merico og Sydamerika, t Eu- ropa, Siberien og Hindostan; saa frembyde de dog ved nær- mere Undersøgelse en meget stor Forffjellighed. Mange inde- holde 9G/ioo Jern, andre (Siena) ueppe 3/ioo: næsten alle have en tynd sort, glindsende og dertil aaret Merskal; ved een (Chantonnay) manglede denne Skorpe aldeles. Nogle Meteorstenes Vægtfylde stiger indtil 4,28, medens den kul- agtige, af spröde Lameller bestaaende af Steen fra Alais kun viste en Vægtfylde af 1,94. Nogle (Fuvenas) danne et