Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

399 Phänomen derved viste sig. Der faldt samtidigt, paa en elliptist Jordflade, hvis store Are i Retning fra SV. til til NV. havde l2/10 Miles Længde, mange Meteorstene, af hvilke den største kun vejede 17% Pund. De vare hede, men ikke rødglødende2S, og dampede synligt; det var endvidere særdeles paafaldende, at de i de forste Dage efter Faldet let- tere lode sig fla ae itu end senere. Jeg bar med Villie dvæ- let noget længere ved dette Phcenomen, for at kunne sammen- ligne det med et andet fra 13. Sept. 1768. Henimod Kl. 41/2 efter Middag den nysnævnte Dag saaes ved Landsbyen Luce (Dep. d'Eure et Loire), en Miil vesten for Chartres, en work Sky, i hvilken der ligesom hortes et Kanonflud, og herefter en Susen i Luften, fremkommen ved Faldet af en i en krum Linie sig bevægende sort Steen. Den faldne halv i Agerjorden indtrængte Steen vejede 71/2 Pund, og var saa heed, at man ikke kunde røre ved samme. Den blev meget Ufuldkomment analyseret af Lavoisier, Fougerour og Cadet. Noget Lysphænomen blev Under hele Mcenomenet ikke iagt- taget. Saasuart man begyndte at observere de periodiske Stjerne- stud, og altsaa i bestemte Nætter at vente paa deres Frem- komst, bemærkede man, at Meteorernes Hyppighed tiltog ef- ter Midnat og at de fleste indtraf imellem Kl. 2 og 5 om Morgenen. Allerede ved det store Meteorfald i Cumana i Natten mellem den 11. og 12. Nov. 1799, havde min Neise- fælle feet den største Mængde Stjerneffud imellem Kl. 21/2 og 4. En meget fortjenstfuld Iagttager af Meteor-Phæno- m enerne, Cculvier Gravier, har i Mai 1845 overrakt L')n- stitut i Paris en vigtig Afhandling sur la variation horaire des étoiles filantes. Det er vanskeligt at gjætte Aarsagen til en saadan Time-Variation, til en Indflydelse af Tids-