Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

fra bestemte Punkter, lader sig hidtil kun med megen Forsig- tighed anvende paa Ildkuglerne. Meteorstenene falde, dog fjeld ent under aldeles klart Veir, uden at der forinden danner sig nogen sort Meteorffy, og uden nogetsomhelst sect Lysphænomen, men med frygteligt Brag, saaledes som den 16. September 1843 ved Klein- Wenden ikke langt fra Mühlhalrsen; eller te falde, og dette steer hyppigere, udslyngede fra en pludselig sig dannende mork Sky, ledsagede af Skraldphænomener, dog uden Lys; endelig, og saaledes vistnok hyppigst, viser Meteorsteeu-Faldet sig i noje Sammenhæng med lysnende Ildkugler. Om slig Sammeuhæng vidne flere vel beskrevne og ubetvivlelige Erem- pler paa Steennedfald: saasom det i Barbotan (Dep. des Landes) den 24. Juli 1790, med samtidig Fremkomst af en rod Ildkugle og en hvid-^ Meteorsty, fra hvilken Aöro- lither nedfaldt; Steenfaldet i Benares t Hind ostan (13. Dec. 1798); samt Steenfaldet ved Aigle (Dep. de I’Orne) den 26. April 1803. Det sidste af de her nævnte Phceno- mener — blandt alle det, som onchyggeligst (af Biot) er Undersøgt og bestrevet —, har endelig, 23 Aarhundrcde ef- ter det store tracifle Steenfald og 300 Aar efter at en Frater i Crema var bleven ihjelflaaet^ af en Aerolith, gjort Ende paa Akademiernes endemifte Tvivlesyge. En stor Ildkugle, som bevægede sig fra SO. til NV., saaes Kl. 1 om Efter- middagen i Alenen, Falaise og Caen ved aldeles klar Him- mel. Nogle Djeblikke derpaa horte man ved Aigle (Dep. de I’Orne) i en lille, mork, næsten ubevægelig Sky en 5 til 6 Minutter varende Explosion, som paafulgtes af 3 til 4 ligesom Kanon stud og en Larm som af smaa Geværffvd og mange Trommer. Ved enhver Explosion Undveg nogle af de Dampe, hvoraf Skyen bestod, Uden at noget Lys-