Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

397 len, der sædvanlig er mange Mile lang, er saameget desto mærkværdigere som den brændende Hale undertiden krummer og bevæger sig lidet fremad. Den timelange Lysning af en længe forsvunden Jldkngle, som Admiral Krusenstern og hans Ledsagere jagttoge paa deres Verdensomsejling, minder le- vende om det længe vedvarende Lysnen af en Sky, fra hvilken efter Sagnet Aerolithen ved A§gos Potamoi flal være nedfalden: saaledes berettes i det mindste i den ikke al- deles troværdige Fortælling af Damachos (Kosmos Bd. I. Anm. S. 49—50 og 65). Der gives Stjerneftud af meget forskjellig Størrelse, sti- gende indtil Jupiters eller Venus's synlige Tvcermaal; ogsaa har man ved Stjerneskuddene, som observeredes i Toulouse den 10. April 1812, og ved en den 23. August samme Aar i Utrecht observeret Ildkugle seel denne danne sig, idet den, ligesom Ud fra et lysende Punkt, stjerneagtig fremskjod, og nu forst udvivede sig til en maaneagtig Sphære. Ved meget rige Meteorfald, saasom dem i Aarene 1799 og 1833, have upaatvivleligt mange Ildkugler været blandede med Tusinder af Stjerneftud; men Identiteten af begge Slags Jldmeteorer er dog hidtil ingenlunde beviist. Der bliver endnu meget tilbage at udforste angaaende begges physifie Forhold: angaaende den af Admiral Wrangel^ ved Jishavets Kyster betegnede Indvirkning af Stjerneskuddene paa Polar ly set s Udvikling; og angaaende saa mange ube- stemt beskrevne, men derfor dog ikke benægtelrge Lysprocesser, der ere gaaede forud for nogle Ildmeteorers Fremkomst. Den storste Deel af Ildkuglerne fremkommer udenat være ledsa- get af Stjerneftud og viser ingen Periodicitet i Apparitionen. Hvad vi vide om Stjerneskuddene angaaende Radiationen