Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Om der nogensinde fra Stjerneffuddene er faldet Noget til Jorden, er paa mange Maader bleven omtvistet. Straa- tagene i Landsognet Belmont (Departememt de l’Ain, Aron- dissement Belley), som Natten den 13. Nov. 1835, altsaa Under Epochen af det berømte November - Phænomen, bleve antændte ved et Meteor, erholdt som det synes ikke Ilden fra et faldende Stjernestud, men af en ituspringende Ild- kugle, som, ifolge Beretninger fra Millet d'Aubenton, stulde have ladet nedfalde (problematist forblevne) Aörolither. En lignende Ildebrand, foranlediget ved en Ildkugle, opstod den 22. Marts 1846 Kl. 3 om Eftermiddagen t Communen de St. Paul ved Bagn^re de Luchon. Kun Steenfaldet ved Angers (den 9. Juni 1822) tillagdes et ved Poitiers feet ffjont Sijerneftud. Dette, ikke fuldstændigt nok beflrevne Phæ- nomen, fortjente den største Paaagtelse. Stjerneffuddet lig- nede aldeles de saakaldte romerske Lys i Fyrværkerierne. Det efterlod sig en ligeliniet Streg, oventil meget smal, ne- den derimod meget bred, af megen Glands, og som varede 10 til 12 Minutter. Sytten Miil norden for Poitiers faldt Under heftig Detonation en Aörolith. Forbrænder stedse alt, hvad Stjerneskuddene indeholde, i de yderste Lag af Atmosphæren, hvis straalebrydende Kraft Skumrings - Phceuomenerne godtgjore? De ovenfor nævnte saa forskjellige Farver under Forbrændings-Processen lade slutte paa chemist, ftofartet Forstjellighed. Dertil ere hine Jldmeteorers Former overmaade varierende; nogle danne kun p hos pH or i ske Linier, af saadan Fiinhed og Mængde, at Forster i Vinteren 1832 saae Himmeltceppet oplysts som af et svagt Skjcer. Mange Stjernestud bevæge sig blot som lysende Punkter og efterlade sig aldeles ingen Hale. Afbræn- dingen med en hurtigere eller langsommere Forsvinden af Ha-