Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

395 hvor de i deres Fald bleve usynlige. (Schum. Astr. Nachr. No. 372 S. 178). Stjerneskuddenes relative Hastighed er hidtil vurderet til 41/3 øg indtil 9 geogr. Miil i Secun- det, medens Jorden kun har en Translations-Hastighed af 4,1 Miil (Kosmos Bd. I. S. 99 og Anm. S. 56). Corre- sponderende Iagttagelser af Julius Schmidt i Donn og Heis i Achen (1849) gave som Marimrlm for et Stjernestud, der opstod 14 Miil lodret over St. Goar og bevægede jtg hen over Lacher - Soen, kun en Hastighed af 31/2 Miil. Efter ündre Sammeuliguinger af samme Iagttagere samt af Hou- zeau i Mons fandtes Hastigheden af 4 Stjerneskud imellem 11 Vs l)g 23s/4 M. i Secundet, altsaa 2 til 5 Gange større ent) Jordens planetariske Hastighed. Delte Resultat beviser vistnok paa det kraftigste deu kosmiske Oprindelse ved Siden af det enkelte eller fleerfoldige Nadialionspunkts Stadighed: d. v. s. at periodiske Stjerneskud, uafhængige af Jordens No- tation, flere Timer i Nad udgaae fra samme Himmelegn, om end just ikke fra den, mod hvilken Jorden paa samme Tid netop bevæger sig. I det Hele taget syntes efter de for- haauden værende Observationer, Ildkuglerne at bevæge sig langsommere end Stjerneskuddene; men det bliver altid paa- faldettde, at, naar de førstnævnte lade Meteorstene falde, disse da kun trænge lidet dybt ned i Jordsmonnet. Den 276 Pund vejende Masse fra Euflsheim i Elsas var (7. Nov. 1492) kun trængt 3 Fod dybt, og det samme var Tilfældet med den Aerolith, som faldt i Brarmau (14. Juli 1847). Feg kjender kun to Meteorstene, som have oprodet det lose Jordsmon indtil en Dybde af 6 og 18 Fod; nemlig Aöro- lithen fra Castrovillari i Abruzzerne (9. Febr. 1583) og ten fra Hradschina i Agram er Comitatet (26. Mai 1751).