Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

394- ere ikke alene indbyrdes forstjellige, men endogsaa i de for- fijellige Aar afverle paasaldende en og samme Stroms Nig- holdighed og Glands." „Den ovre Grændse for Stjerneffuddenes Horde er endnu ikke udfunden med Nøjagtighed, og Tibers antog alle- rede Bestemmelserne af alle Holder over 30 Miil for lidet paalidclige. Den nedre Grændse, som man tidligere (Kos- mos Bd. 1. S. 99) t Almindelighed ansatte til 4 Miil (over 91000 Fod) vil være meget at formintfle. Enkelte sænke ifolge Maalingerne sig næsten ned til Chimborazos og Aconcaguas Tinder, indtil en geographist Miil over Havfla- den. Derimod bemærker Heis, at et den 10. Juli 1837 samtidigt t Berlin og Breslau sect StjernestUd havde ifolge nøjagtig Beregning ved sin Begyndelse af en Hvide as 62 Miil og ved sin Forsvinden endnu 42 Miils Hvide; andre for- svandt samme Nat i en Holde af 14 Miil. Af Brandes's ældre Arbeide (1823) folger, at af 100 fra tvende Stand- punkter vel maalte Stjernestud havde 4 en Holde af kun 1—3 Miil, 15 mellem 3 og 6 Miil, 22 fra 6—10 Miil, 35 (næsten 1/3) fra 10-15 M., 13 fra 10-20 M.; og kun 11 (altsaa neppe 1/l0) øver 20 M., og navnlig imellem 45 og 60 Miil. Af 4000 i 9 Aar samlede Iagttagelser, er med Hensyn til Stjerneffuddenes Farve sluttet: at 2/3 ere hvide, 1/7 gule, 1/1T guulrode og kun Vsz grenne." Olbers melder: at under Meteorfaldet i Natten fra den 12te til den 13de November 1838 viste sig i Bremen et Nordlys, som farvede store Strækninger af Himlen med le- vende blodrodt Lys. De gjennem denne Region fremffydende Stjerneskud vedligeholdt Uforandret deres hvide Farve: hvoraf man kan flutte, at Nordlysstraalerne vare længere borte fra Jordens Overflade end Stjerneskuddene paa de Steder,