Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

5 dette Sted er Analogien med Lyden udtrykt paa det tydeligste; men i andre Skrifter har Aristoteles paa mange Maader modificeret sin Theo- rie af Synets Sands. Saaledes hedder det de Insomniis cap. 2 pag. 459 Bekker: „Det er aabenbart, at Synet (Synsprocessen), lige- saavel som det er en Lidelse ogsaa er en Virksomhed (ligesaavel en ac- tiv som passiv), og at Synsprocessen ikke alene lider noget af Luften (af Mediet), men ogsaa virker ind paa Mediet". Til Beviis anfores at et vist, meget reent Metalspeil, under visse Omstændigheder, ved en Kones derpaa kastet Blik, erholder Taagepletter, som vanfleligt ere igjen at skaffe bort. (Samml. hermed Martin Etudes sur le Timée de Platon T. IL p. 159—163.) 19 (@. 15) Aristot. de partibus anim. lib. IV cap. 5 pag. 68! lin. 12. Bekker. so (S. 15.) Aristot. Hist. Anim. lib. IX cap. 1 pag. 588 lin. 10-24. Bekker. Naar i Dyreriget, iblandt Repræsentanterne af de fire Elementer paa vor Jord, der maastee mangle nogle, f. Er. dem, der fremstille den reneste Ilds Eleinent; saa ville Mellemtrinene maastee kunne forekomme paa Maanen (Biese, die Phil, des Aristoteles Bd. 11. S. 186). Forunderligt nok, at Stagiriten soger paa en anden Planet, hvad vi som Mellemled af Kjæden finder i de undergaaede Former af Dyr- og Planteflægter! 2i (S, 15.) Aristot. Metaph. lib. Xlli, cap. 3 pag. 1090 lin. 20. Bekker. 22 (S, Hv.id Aristoteles betegner ved ccvTuifQfåTtcGbG spuler i Særdeleshed en stor Rolle ved alle Forklaringer af meteorologiste Processer; saaledes i Værkerne: de generatione & interitu hb. II. cap. 3 p. 330; i Metcorologicis lib. l. cap. 12 og Hb. III» cap. 3 p. 372; samt i Problemerne (lib. XIV cap. 3, lib. VIII no. 9 p. 888 og lib. XIV no. 3. p. 909), der i det Mindste ere affattede ester aristoteliske Grundsætninger. I den gamle Polaritets-Hypothese -zerr3 artiTt£(hgt«gtv tiltrække sig imidlertid de ligeartede Tilstande og frastøde sig omvendt de uligeartede (+ og —)• Samml. Jdeler, Meteorol. veternm G ræc. & Rom. 1832 p. 10. De modsatte Tilstande, istedetfor bindende at tilintetgjore sig, forhoje meget mere Spændingen. Betydningen as forhoser ligesom omvendt „ven omgivende Varme ved Hagldannelse gjor de kolde Lege- mer endnu koldere, idet Haglflyen nedsænker sig i de varmere Luftlag". Tils. Selv paa Videnstabens nærværende Standpunkt er det ingen- lunde urimeligt at antage, at de nedfaldende Hagl under Faldet lide en forøget Afkjoling paa Grund af den stærke Fordunstning, som de maa lide, ved at passere de varmere og derved tillige de tømre Luftlag. S. Aristoteles forklarer ved sin antiperistatiske Pro- ces, "ved Barme-Polaritet, hvad den nyere Physik saaledes for-