Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
WWWWWWM
maaer at forklare ved Ledning, Straalmg, Fordunstning og ved Varme-
Capacitet. Man samml. de starpsindige Betragtninger afPaul Erman
i Abhandl. der Berliner Akademie for Aaret 1825 S. 128.
23 (S. 16.) „Ved Himmelsphccrens Bevægelse fremkaldes alt fore-
kommende Foranderligt i Naturlegemerne, fremkaldes alle terrestriste
Phcenomener". Aristot. Meteor. I, 2 p. 339 og de gener, et
corupt. II, 10 p. 336. Efter at det Sted, paa hvilket „en med
Sikkerhed sig aabcnbarende Indflydelse af Solens Stilling paa Zord-
magnetismen betvivledes, var bleven trykt, have Faradays nye og for-
træffelige Arbeider beviist en saadan Indflydelse. Lange Rækker af
magnetifle Observationer i modsatte Hemisphcerer (f. Ex. Toronto i
Canada og Hobarttown paa Van Diemens Land) vise, at Jordmagne-
tisinen er underkastet en aarlig Variation, som ashænger af Solens og
Jordens relative Stilling. See Kosmos IH. S. 35—36.
24 (S. 16.) Aristot. de C oe 1 o lid. I cap. 9 pag. 279, lib.
II. cap. 3 pag. 286, lib. II. cap. 13 pag. 202 Bekker (samml. Biese,
Bd. I. S. 35'2—357).
25 (@. la.) Aristot. phys. auscult. lib. II. cap. 8 pag.
199, de anima lib. HL cap. 12 pag. 434, de Animal general,
lib. V. cap. i pag. 778 Bekker. Stjerne hævningens forunderlige
Phcenonien er i den allernyeste Tid f20. Jan. 1851 om Aftenen imel-
lem 7 og 8) ogsaa i Trier af meget troværdige Vidner bleven iagtta-
get ved Sirius, som stod nær under Horizonten. S. Skrivelsen fra
Overlærer i Mathematik, Herr Flesch, i Jahns Unterhaltungen
für Freunde der Astronomie. Tils. Humboldts Beskrivelse af
dette Phcenomen, der udelukkende maa vcere af optifl Natur, har paa
mange Maader, og navnlig i offentlige Blade givet Anledning tilMis-
sorstaaelse. Jeg stjonuer ikke at Aarsagen kan vcere nogen anden end
den, at man seer Sijernen gjennem forstjellig opvarmede og bevægede
Luftlag. En i Astronomien meget kyndig og med Observationer meget
fortrolig Ven, Herr Nedacteur Fr. Fischer i Aabenraa, gjorde mig i
sin Tid opmærksom paa, at han meget hyppigt havde iagttaget dette
eller et lignende Phcenomen fra sit Værelse, naar en Stjerne havde
viist sig i Nærheden as en af Byens Skorstene. Om hiint Phcenomen
derfor end muligviis ikke er det samme, saa tor man dog vistnok an-
tage, at dette er Tilfældet med Grundaarsagen. S. Samml. Kosmos
III. S. 55.
26 (S. 17.) Aristot. Meteor. XII, 8 p. 1074, til hvilket Sted
Alexander Aphrodisieusis's Commentar inreholder en mindeværdig For-
klaring. Himmellegemerne ere ikke sicellose Legemer, de ere meget mere
at betragte som handlende og levende Væsener sArist. d e C o el o lib.
II. cap. 12 pag. 202). De udgjore det Guddommeligere iblandt Phæ-
nomenerne, t« tytioTtyc' iwv <ic'vtc,(öy (Aristot. de Coelo lib, I.