Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

WWWWWWM maaer at forklare ved Ledning, Straalmg, Fordunstning og ved Varme- Capacitet. Man samml. de starpsindige Betragtninger afPaul Erman i Abhandl. der Berliner Akademie for Aaret 1825 S. 128. 23 (S. 16.) „Ved Himmelsphccrens Bevægelse fremkaldes alt fore- kommende Foranderligt i Naturlegemerne, fremkaldes alle terrestriste Phcenomener". Aristot. Meteor. I, 2 p. 339 og de gener, et corupt. II, 10 p. 336. Efter at det Sted, paa hvilket „en med Sikkerhed sig aabcnbarende Indflydelse af Solens Stilling paa Zord- magnetismen betvivledes, var bleven trykt, have Faradays nye og for- træffelige Arbeider beviist en saadan Indflydelse. Lange Rækker af magnetifle Observationer i modsatte Hemisphcerer (f. Ex. Toronto i Canada og Hobarttown paa Van Diemens Land) vise, at Jordmagne- tisinen er underkastet en aarlig Variation, som ashænger af Solens og Jordens relative Stilling. See Kosmos IH. S. 35—36. 24 (S. 16.) Aristot. de C oe 1 o lid. I cap. 9 pag. 279, lib. II. cap. 3 pag. 286, lib. II. cap. 13 pag. 202 Bekker (samml. Biese, Bd. I. S. 35'2—357). 25 (@. la.) Aristot. phys. auscult. lib. II. cap. 8 pag. 199, de anima lib. HL cap. 12 pag. 434, de Animal general, lib. V. cap. i pag. 778 Bekker. Stjerne hævningens forunderlige Phcenonien er i den allernyeste Tid f20. Jan. 1851 om Aftenen imel- lem 7 og 8) ogsaa i Trier af meget troværdige Vidner bleven iagtta- get ved Sirius, som stod nær under Horizonten. S. Skrivelsen fra Overlærer i Mathematik, Herr Flesch, i Jahns Unterhaltungen für Freunde der Astronomie. Tils. Humboldts Beskrivelse af dette Phcenomen, der udelukkende maa vcere af optifl Natur, har paa mange Maader, og navnlig i offentlige Blade givet Anledning tilMis- sorstaaelse. Jeg stjonuer ikke at Aarsagen kan vcere nogen anden end den, at man seer Sijernen gjennem forstjellig opvarmede og bevægede Luftlag. En i Astronomien meget kyndig og med Observationer meget fortrolig Ven, Herr Nedacteur Fr. Fischer i Aabenraa, gjorde mig i sin Tid opmærksom paa, at han meget hyppigt havde iagttaget dette eller et lignende Phcenomen fra sit Værelse, naar en Stjerne havde viist sig i Nærheden as en af Byens Skorstene. Om hiint Phcenomen derfor end muligviis ikke er det samme, saa tor man dog vistnok an- tage, at dette er Tilfældet med Grundaarsagen. S. Samml. Kosmos III. S. 55. 26 (S. 17.) Aristot. Meteor. XII, 8 p. 1074, til hvilket Sted Alexander Aphrodisieusis's Commentar inreholder en mindeværdig For- klaring. Himmellegemerne ere ikke sicellose Legemer, de ere meget mere at betragte som handlende og levende Væsener sArist. d e C o el o lib. II. cap. 12 pag. 202). De udgjore det Guddommeligere iblandt Phæ- nomenerne, t« tytioTtyc' iwv <ic'vtc,(öy (Aristot. de Coelo lib, I.