Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

7 cap. 9 P. 278 og lib. II. cap. 1 pag. 284). I det lille Pseudo-Aristo- teliste Skrift de Mundo, i hvilket en religieus Stemning oste er frem- herstende, (angaaende Guds opholdende Almagt cap. 6 pag. 400), kal- des den hose Æther ogsaa guddommelig (cap. 2 pag 392). Hvad den phantasierige Kepler i Mysterium cosmographicum (cap. 20 p 71) kalder „bevægende Aander, animae motrices, er den ubestemte Idee om en Krast (virtus), som har sit Hovedsæde i Solen (anima miindi), som aftager efter Lysets Love med Afstanden og sorer Pla- neterne i elliptiske Baner. (Samml. Apelt, Epochen der Gesch. des Menschheit Bd. 1: S. 274.) 21 (S. 17.) Kosmos Bd. IL S. 223—232. 28 (S. 18.) Samml. den skarpsindige og lærde Bearbeidesse af Værkerne as Philosophen fra Nola i Skriftet: Jordano Bruno par Christian Bar th o 1 mess T. IL 1847 p. 129, 149 og 201. 29 (S. 18.) Domt til Baal og brændt i Rom den 17. Februar 1600, ifølge Sententsen: ut quam clementissime ét citra sanguinis effusionem puniretur. Bruno havde siddet fangen i 6 Aar under Bly- tagene i Venedig og to Aar i Jnqvisitionsfcengflerne i Rom. Da Dodsdommen blev ham forkyndt, sagde den nedbøjede Mand de fljsnne, modige Ord: majori forsitan cum timore sententiam in me fertis quam ego accipiam. Flygtet fra Italien (1580), docerede han i Gens, Lyon, Toulouse, Paris, Oxford, Marburg, Wittenberg (som han kalver Tydsklands Athen) Prag, Helmstedt, hvor han 1589 fuldendte Hertug Heinrich Julius af Braunschweeg-Wolfenbüttels videnskabelige Uddannelse. (Bartholmoß T. I. pag. 167—178), og fra Aaret 1592 i Padua. so (S. 18.) B arthvlmöß T. II pag. 219, 232 0g 370. De enkelte Observationer over den store Himmelbegivenhed af den (1572) pludselig i Cassiopeia opflammende Stjerne, har Bruno omhygge- ligen sammenstillet. Haas naturphilosophiste Relationer til tvende af hans calabresiske Landsmænd, Bernardino Telesio og Thomas Campa- nella, saavel som til den platoniserende Cardinal Nicolaus Krebs fra Cusa (s. Kosmos Bd. II. Anm. S. 105) ere i nyere Tider mange- sidigt blevne provede. bi (S. 19. Si duo lapides in aliquo loco Mundi collocarentur propinqui invicem, extra orbem virtutis tertii cognati corpoiis; illi ia pides ad similitudinem duorum Magneticorum corporum coirent loco intermedio, quilibet accedens ad alterum tanto intervallo, quanta est alterius moles in comparatione. Si luna et terra non relinerenlur vi animali (!) aut alia aliqua æquipollente, quælibct in suo circiutu, Terra adsccnderet ad Lunam quinquagesima quarta parle intervalli, Luna de- scenderet ad Terrain quinquaginta tribus circiter partibus intervalli; ibi jungerenlur, posilo tarnen quod substantia utriusque sit unius et ejusdein densitatis.“ Kepler, Astronomia nova, seu Physica