Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
«
Kepler I. c.) „Undas a Luna trahi ut ferrum a
Kepleri Harmonices Mundi libri quinque 1619
coelestis de Motibus Stellæ jRlartis 1609 Introd. fob V. Angaaende
de ældre Anskuelser om Gravitationen s. Kosmos Bd. II. S. 281 og 282.
32 (S. l9.) „Dersom Jorden ophørte at trække sine Vande til
sig (at holde dem tiltrukne), vilde alle Havets Vande lofte sig og
strømme over i Maanens Legeme. Omraadet as Maanens Tiltræk-
ningskraft ftrækker sig (nemlig) lige til Jorden og fremlokker Vandene
overalt, hvor den (Maanen) staaer lodret over Stedet; fljondt umærke-
ligt i indesluttede Have, men desto mærkeligere i de aabne, vidtudstrakte
Bugter af det tilgrændsende Ocean, hvor Vandene have frit Spillerum
til at tumle ftg.'
Magnete.
lib. IV. cap. 7 p. 162. Dette samme Skrift, der frembyder saa-
meget herligt, ja endog Begrundelsen af den vigtige tredie Lov (ifølge
hvilken Qvadraterne af tvende Planeters Omlobstider forholde sig som
Kuberne af deres Afstande), vanzires dernæst ved de mecst overgivne
Phantasier angaaende Jorddyrets Respiration, Næring og
Varme; angaaende Dyrets Sjæl, dets Erindringsevne (memoria animæ
Terræ), ja endog angaaende dets flabende Jndbildningskrast (animæ
Telluris inftaginaiio). Denne store Mand holdt saa fast ved disse Drøm-
merier, at der herffede alvorlig Splid imellem ham og den mystiste
Forfatter til Macrocosmos, Robert Fludd fra Oxford (s om sial have
Deel i Thermometrets Opfindelse), angaaende Prioritetsretten med Hen-
syn til Anskuelserne om Jorddyret (Harm. Mundi p. 252). —
Masse-Tiltrækning forverles i Keplers Skrifter ofte med magnetisk
Tiltrækning. ,,Corpus Solis esse magneticum (hvilket vistnok ogsaa
for en Deel er rimeligt. S.) Virtutern, quæ Planetas movet, residere in
corpore Solis“. (Stella Martis Pars III. cap. 32 og 34.) Enhver
Planet tilskrives en Magnet-Are, som stedse er rettet mod en og
samme Himmelegn. (Apelt,ZJoh. Keplers astron. Weltansicht
1849 S. 73.)
33 (S. 20.) Samml. Kosmos Bd. II. S. 296 og Anm. 55.
34 (S. 20.) La Vie de M r. Des-Cartes (par Bail let)
1691 P. I. p, 197 og Oeuvres de Descartes pubiiées par Victor
Cousin T. T. 1824 p. 101.
35 (S. 2L) Lettres de Descartes au P. Mercen ne du
19 Nov. 1633 ct du 5 Janvier 1634 (Ba ill et P. I. p. 244—247).
36 (S. 21.) Den latinste Oversættelse sorer Titlen: Mun dus
sive D i s se r ta ti o de Lumine ut et de
tis prim a ri is. See R. Des cartes
p h y si ca et mathematica Amst. 1704.
37 (S. 21.) „Maanen mangler Vand
a liis Sensuum Objec-
Opuscula posthum a
og Luft: Der findes, saa-
vidt jeg kan fljonne, Zntet, font har Lighed med Hav i Maanen. Thi
de flade Egne, som ere langt morkere end Bjergegnene, og, som jeg