Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
 8 « Kepler I. c.) „Undas a Luna trahi ut ferrum a Kepleri Harmonices Mundi libri quinque 1619 coelestis de Motibus Stellæ jRlartis 1609 Introd. fob V. Angaaende de ældre Anskuelser om Gravitationen s. Kosmos Bd. II. S. 281 og 282. 32 (S. l9.) „Dersom Jorden ophørte at trække sine Vande til sig (at holde dem tiltrukne), vilde alle Havets Vande lofte sig og strømme over i Maanens Legeme. Omraadet as Maanens Tiltræk- ningskraft ftrækker sig (nemlig) lige til Jorden og fremlokker Vandene overalt, hvor den (Maanen) staaer lodret over Stedet; fljondt umærke- ligt i indesluttede Have, men desto mærkeligere i de aabne, vidtudstrakte Bugter af det tilgrændsende Ocean, hvor Vandene have frit Spillerum til at tumle ftg.' Magnete. lib. IV. cap. 7 p. 162. Dette samme Skrift, der frembyder saa- meget herligt, ja endog Begrundelsen af den vigtige tredie Lov (ifølge hvilken Qvadraterne af tvende Planeters Omlobstider forholde sig som Kuberne af deres Afstande), vanzires dernæst ved de mecst overgivne Phantasier angaaende Jorddyrets Respiration, Næring og Varme; angaaende Dyrets Sjæl, dets Erindringsevne (memoria animæ Terræ), ja endog angaaende dets flabende Jndbildningskrast (animæ Telluris inftaginaiio). Denne store Mand holdt saa fast ved disse Drøm- merier, at der herffede alvorlig Splid imellem ham og den mystiste Forfatter til Macrocosmos, Robert Fludd fra Oxford (s om sial have Deel i Thermometrets Opfindelse), angaaende Prioritetsretten med Hen- syn til Anskuelserne om Jorddyret (Harm. Mundi p. 252). — Masse-Tiltrækning forverles i Keplers Skrifter ofte med magnetisk Tiltrækning. ,,Corpus Solis esse magneticum (hvilket vistnok ogsaa for en Deel er rimeligt. S.) Virtutern, quæ Planetas movet, residere in corpore Solis“. (Stella Martis Pars III. cap. 32 og 34.) Enhver Planet tilskrives en Magnet-Are, som stedse er rettet mod en og samme Himmelegn. (Apelt,ZJoh. Keplers astron. Weltansicht 1849 S. 73.) 33 (S. 20.) Samml. Kosmos Bd. II. S. 296 og Anm. 55. 34 (S. 20.) La Vie de M r. Des-Cartes (par Bail let) 1691 P. I. p, 197 og Oeuvres de Descartes pubiiées par Victor Cousin T. T. 1824 p. 101. 35 (S. 2L) Lettres de Descartes au P. Mercen ne du 19 Nov. 1633 ct du 5 Janvier 1634 (Ba ill et P. I. p. 244—247). 36 (S. 21.) Den latinste Oversættelse sorer Titlen: Mun dus sive D i s se r ta ti o de Lumine ut et de tis prim a ri is. See R. Des cartes p h y si ca et mathematica Amst. 1704. 37 (S. 21.) „Maanen mangler Vand a liis Sensuum Objec- Opuscula posthum a og Luft: Der findes, saa- vidt jeg kan fljonne, Zntet, font har Lighed med Hav i Maanen. Thi de flade Egne, som ere langt morkere end Bjergegnene, og, som jeg