Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
9 feer, almindeligere at holdes for Have og betegnes med Oceaners Navne i disse flade Egne selv, betragtede gjennem et længere Teleskop, sees smaa runde Huulheder at fordybe sig, hvis Skygger falde indad, hvil- ket (tilsammen) ikke vilde være Tilfældet med nogen Havflade. Jo nojere man betragter dem, desto tydeligere bliver man vaer, at selve hine udstrakte Sletter ikke have nogen aldeles jevn Overflade. Og derfor kunde de eiheller være Have, men maa bestaae af en mindre blank Materie end den, man seer paa de siarpere Steder, hvilke atter en- keltviis udmærke sig ved et grønligt Skjocr." Hugenii C os- mo theros ed. alt. 1699 lib. II p. 114. Paa Jupiter formoder Huygens derimod megen Storm og Negn, thi: venterum flatus ex illa mibitirn Jovialium mutabili facie cognoscilur (lib. I P- 69). Huy- gens's Drømmerier, en streng Mathematiker juft ikke værdig, ere, som beklageligen, blevne fornyede af Immanuel Kant i hans fortræffelige Værk: Allgemeine Naturgeschichte und Theorie des Him- mels 1755 (S. 173—192). 38 (S. 22.) Laplace (dos oscillations de Patmospherc, du fhix solaire et luniaire) i Mécanique céleste livre IV. og i Exposi- tion du Sy st. du Monde I8'?4 p. 291—296. 39 (S. 22.) Adjicere jam licet de spirit« quodam sublilissimo corpora crassa pcrvadenie et in iisdem latente, cujus vi el actionibus parlicnlæ corporum ad minimas distantias se mutuo altrahnnt et contiguæ factæ cohærent. Newton, P rin ci pi a Phil. nat. (ed Le Se nr et J acq nier 1760) S c h o I. gen. T. III. p. 676. Samms. ogs^a Newton, Op ticks (ed. 1718) Query 31 p. 305 og 353, 367 og 372. Laplace, Sy st. du Monde p. 384; Kosmos Bd. I. S. 42—43, Anm. S. 22. 40 (S. 23.) „Saavidt har jeg udviklet Himlens og Havets Phæ- nomener ved Tyngdekraften, men Aarsagen til Tyngden selv har jeg endnu ikke angivet. Denne Kraft hidrorer {o vistnok fra en Aarsag, der uden Svækkelse eller Formindstelse i Styrke strækker sig lige til Solens og Planeternes Mivtpunkter, og virker ikke i Forhold til Stør- relsen al.te forfkjellige Legemers Overflader, paa hvilke den yttrer sin Indflydelse (saaledes som de mechaniste Kræfter pleje at virke), men i Forhold til Mængden af Massen. Grunden til disse Tyngdens Egen- flaber har jeg endnu ikke kunnet udlede af Phænomenerne, ogmedHypo- thcser fljotter jeg ikke om at komme frem. Nok er det, at Tyngden i Vir- keligheden e.rifterer og virker efter de af mig fremsatte Love." New- ton, P r i n c i p i a Phil. nat. p. 67(5. — „At fortælle os, at enhver Ting besidder en stjult specisist Egenskab, ifølge hvilken den virker og frembringer haandgribelige Krastyttringer, er aldeles betydningsløss, men at udlede to eller tre almindelige Principer for Bevægelsen (Be- vægelseslove) af selve Phænomenerne, og siden efter at sige os, hvor-