Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
feer, almindeligere at holdes for Have og betegnes med Oceaners Navne
i disse flade Egne selv, betragtede gjennem et længere Teleskop, sees
smaa runde Huulheder at fordybe sig, hvis Skygger falde indad, hvil-
ket (tilsammen) ikke vilde være Tilfældet med nogen Havflade. Jo
nojere man betragter dem, desto tydeligere bliver man vaer, at selve
hine udstrakte Sletter ikke have nogen aldeles jevn Overflade. Og
derfor kunde de eiheller være Have, men maa bestaae af en mindre blank
Materie end den, man seer paa de siarpere Steder, hvilke atter en-
keltviis udmærke sig ved et grønligt Skjocr." Hugenii C os-
mo theros ed. alt. 1699 lib. II p. 114. Paa Jupiter formoder
Huygens derimod megen Storm og Negn, thi: venterum flatus ex illa
mibitirn Jovialium mutabili facie cognoscilur (lib. I P- 69). Huy-
gens's Drømmerier, en streng Mathematiker juft ikke værdig, ere, som
beklageligen, blevne fornyede af Immanuel Kant i hans fortræffelige
Værk: Allgemeine Naturgeschichte und Theorie des Him-
mels 1755 (S. 173—192).
38 (S. 22.) Laplace (dos oscillations de Patmospherc, du fhix
solaire et luniaire) i Mécanique céleste livre IV. og i Exposi-
tion du Sy st. du Monde I8'?4 p. 291—296.
39 (S. 22.) Adjicere jam licet de spirit« quodam sublilissimo
corpora crassa pcrvadenie et in iisdem latente, cujus vi el actionibus
parlicnlæ corporum ad minimas distantias se mutuo altrahnnt et
contiguæ factæ cohærent. Newton, P rin ci pi a Phil. nat. (ed Le
Se nr et J acq nier 1760) S c h o I. gen. T. III. p. 676. Samms. ogs^a
Newton, Op ticks (ed. 1718) Query 31 p. 305 og 353, 367 og
372. Laplace, Sy st. du Monde p. 384; Kosmos Bd. I. S.
42—43, Anm. S. 22.
40 (S. 23.) „Saavidt har jeg udviklet Himlens og Havets Phæ-
nomener ved Tyngdekraften, men Aarsagen til Tyngden selv har jeg
endnu ikke angivet. Denne Kraft hidrorer {o vistnok fra en Aarsag,
der uden Svækkelse eller Formindstelse i Styrke strækker sig lige til
Solens og Planeternes Mivtpunkter, og virker ikke i Forhold til Stør-
relsen al.te forfkjellige Legemers Overflader, paa hvilke den yttrer sin
Indflydelse (saaledes som de mechaniste Kræfter pleje at virke), men i
Forhold til Mængden af Massen. Grunden til disse Tyngdens Egen-
flaber har jeg endnu ikke kunnet udlede af Phænomenerne, ogmedHypo-
thcser fljotter jeg ikke om at komme frem. Nok er det, at Tyngden i Vir-
keligheden e.rifterer og virker efter de af mig fremsatte Love." New-
ton, P r i n c i p i a Phil. nat. p. 67(5. — „At fortælle os, at enhver
Ting besidder en stjult specisist Egenskab, ifølge hvilken den virker og
frembringer haandgribelige Krastyttringer, er aldeles betydningsløss,
men at udlede to eller tre almindelige Principer for Bevægelsen (Be-
vægelseslove) af selve Phænomenerne, og siden efter at sige os, hvor-