Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

10 ledes alle Legemers Egenflaber og Virkninger folge af disse tydelige Principer, vilde være et meget stort Fremflridt i Philosophien, sijondt Principernes Aarsager end ikke vare opdagede: og derfor tager jeg ikke i Betænkning at fremsætte Bevægelseslovene og overlade det til Efter- verdenen at udfinde disses Aarsager." Newton, Op ticks p. 377- Tidligere, Query 351, hedder det: „Legemerne virke paa hinanden ved Tiltrækning paa Grund af Tyngde, Magnetisme og Electrisitet, og det er ikke usandsynligt, at der gives flere tiltrækkende Kræfter end disse smuligen at de endogsaa, navnligen de tvende sidste, kun ere sorskjellige Krafty ttrin g er af en og samme Kraft. A>.). Hvorledes Tiltræk- ningen foregaaer skal ikke betragtes her. Hvad jeg kalder Tiltrækning (attraction) bevirkes enten ved en Impuls eller paa anden Maade, som jeg ikke fjender. Jeg bruger dette Ord her, for blot i Almindelig- hed at betegne en Krast, ved hvilken Legemer bringes til at stræbe imod hinanden, hvad Grunden end dertil monne oære." 41 (S. 23.) I suppose the rarer ælher within bodies and the denser without them. Op er uni Newtoni 1 onius IV. (cd. 1/82. Sam. Horsley) p. 386, med Anvendelse paa Forklaringen as den as Grimaldi opdagede Diffraction eller Lysboining. Bed Slutningen as Brevet sra Newton til Robert Boyle fra Febr. 1687 p. 394 hedder det: I shall set down one conjecture more which came into my mind it is about the cause of gravity.... Ogsaa Eorrespondancen med Ol- denburg sra December 1675 beviser, at den store Mand dengang ikke var ugunstig stemt for Wther-Hppothesen. Jfolge denne skulde Stedet af det materielle Lys sætte Æther en i Svingninger; Ætherens Sving- ninger alene, som have Slægtskab med Nerve-Fluidet, fremavle ikke Lyset. Angaaende Striden med Hooke s. Horsley T. IV. p. 378—380. 42 (S. 23.) Brewster, Life of Sir Isaac Newton pag 303-305. 43 (S. 23.) Forklaringen: not to lake gravity for an essential properly of bodies, so in Newton giver i Second Advertisement, con- traslerer med de Attractions- og Nepulsioirs-Kreriter, som han tilskriver alle Maösedele (molecules), for i Overensstemmelse med Emissions- Theorien at forklare Phcenomenerne ved Lysets Brydning og Straaler- nes Tilbagekastning fra speilklare Flader „forinden den vrrkelige Be- røring." (Newton, O p t i e k s Book IL Prop. 8 p. 241 og Ble tv« ft er p. a. St. p. 301.) Ester Kants Betragtninger (s. die Meta- physischen Anfangsgründe der Naturwissenschaft 1800. S. 28) fan Materiens Eristents ikke tænkes uden disse Tiltræknings- og Fraftodningskræster. Alle physiske Phænomener maae desaarsag efter hans, ligesom tidligere efter Goodwin Knights Anskuelse (Philos. Transact. 1748 p. 264), være at fore tilbage til Eonflicten af to Grundkræster. I de atomistiske Systemer, der ere Kants dynamiske Anskuelser diametral