Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

11 modsatte, blev ifølge en Antagelse, der især vandt Udbredelse ved La- voisier, Tiltrækningskraften tillagt de discrete, uforanderlige Grund- legemer (molecules), hvoraf alle Legemer bestaae; og Frastodningskraf- ten tilskrevet de Varmestef-Atmosphccrer, som omgive disse smaa Grundlegemer. I denne Hypothese, der betragter det saakaldteVarme- st of som en continuerlig udvidet Materie, antages saaledes to Slags Materier, d. e. to Slags Elementarstoffer, ligesom i Mythen om to ZEther-Arter (Newton, Opt. Query 28 p. 339). Man sporger da, hvad fremdeles udvider Varme-Materien? Betragtninger over Moleculernes Tæthed i Sammenligning mev Tætheden af deres Aggre- gater (de hele Legemer), lede efter albinistifle Hypotheser til det Re- sultat: at Grundlegemernes Afstand fra hinanden er langt større end deres Tvermaal. 44 (S. 25.) Kosmos Bd. l. S. 74—77. 45 (S. 25.) P. a. St. Bd. I. S. 27 og 36-42. 46 (©. 26.) Wilhelm von Humboldt, gesammelte Werke. Bd.. I. S. 23. 1 (S. 26.) Kosmos Bd. I. S. 58 og 61. 2 (S. 27.) Kosmos Bd. I. S. 38. 3 (S. 26) Halley i Philos. Transact, for 1717 Vol. XXX. pag.* 736. 4 (S. 28) Pseudo-Plut. de plac. Philos. 11,15—16; Stob. Eel og. phys. p. 582; Plato i Tim. p. 40. 5 (S. 28) Ma cr 0 b. Som n. Sc ip. I, 9—10; stellæ ineriantes hos Cicero d e n a t. deoriun 111, 20. 6 (S. 28) Hovedstedet for det techniste Udtryk aorqa er art ft ot.deCoelo II, 8 P. 289 I in. 34, p. 290 lin. 19. Bekker. Denne Forandring as Nomenclaturen har allerede tidligere, ved mine Under- søgelser angaaende Ptolemcrus's Optik og hans Forjog over Straale- brydningen levende tiltrukket sig min Opmærksomhed. Herr Professor Franz, hvis philologisie dybe Lærdom jeg ofte og gjerne benytter, min- der om, at Ptolemceus (Syntax Vil, 1) ogsaa siger om FiMer- nerne: wgntq nfjogniy vy.oTtg, som paaheftede. Pc ed Hensyn til ud- trykket aqa7()c( dnkavfc (oibis inerrans) bemærker Ptolemceus dad- lende: „forsaavidt Stjernerne stedse bevare deres gjensidige Afstande mod hinanden, kunne vi med Nette kalde dem ånlavtlg-, men forsaa- vidt hele Sphæren, i hvilken de ligerviis som tilvoxede fuldende deres Lob, har en ejendommelig Bevægelse, er Benævnelsen ånkavfa, for Sphceren, livet passende." 7 (S. 28.) Cicero de nat. deor. I, 13; Plin. II. 6 og 24; Manilius n, 35. s (S. 30.) Kosmos Bd. i, S. 67. (Samml. de fortræffelige