Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
11 modsatte, blev ifølge en Antagelse, der især vandt Udbredelse ved La- voisier, Tiltrækningskraften tillagt de discrete, uforanderlige Grund- legemer (molecules), hvoraf alle Legemer bestaae; og Frastodningskraf- ten tilskrevet de Varmestef-Atmosphccrer, som omgive disse smaa Grundlegemer. I denne Hypothese, der betragter det saakaldteVarme- st of som en continuerlig udvidet Materie, antages saaledes to Slags Materier, d. e. to Slags Elementarstoffer, ligesom i Mythen om to ZEther-Arter (Newton, Opt. Query 28 p. 339). Man sporger da, hvad fremdeles udvider Varme-Materien? Betragtninger over Moleculernes Tæthed i Sammenligning mev Tætheden af deres Aggre- gater (de hele Legemer), lede efter albinistifle Hypotheser til det Re- sultat: at Grundlegemernes Afstand fra hinanden er langt større end deres Tvermaal. 44 (S. 25.) Kosmos Bd. l. S. 74—77. 45 (S. 25.) P. a. St. Bd. I. S. 27 og 36-42. 46 (©. 26.) Wilhelm von Humboldt, gesammelte Werke. Bd.. I. S. 23. 1 (S. 26.) Kosmos Bd. I. S. 58 og 61. 2 (S. 27.) Kosmos Bd. I. S. 38. 3 (S. 26) Halley i Philos. Transact, for 1717 Vol. XXX. pag.* 736. 4 (S. 28) Pseudo-Plut. de plac. Philos. 11,15—16; Stob. Eel og. phys. p. 582; Plato i Tim. p. 40. 5 (S. 28) Ma cr 0 b. Som n. Sc ip. I, 9—10; stellæ ineriantes hos Cicero d e n a t. deoriun 111, 20. 6 (S. 28) Hovedstedet for det techniste Udtryk aorqa er art ft ot.deCoelo II, 8 P. 289 I in. 34, p. 290 lin. 19. Bekker. Denne Forandring as Nomenclaturen har allerede tidligere, ved mine Under- søgelser angaaende Ptolemcrus's Optik og hans Forjog over Straale- brydningen levende tiltrukket sig min Opmærksomhed. Herr Professor Franz, hvis philologisie dybe Lærdom jeg ofte og gjerne benytter, min- der om, at Ptolemceus (Syntax Vil, 1) ogsaa siger om FiMer- nerne: wgntq nfjogniy vy.oTtg, som paaheftede. Pc ed Hensyn til ud- trykket aqa7()c( dnkavfc (oibis inerrans) bemærker Ptolemceus dad- lende: „forsaavidt Stjernerne stedse bevare deres gjensidige Afstande mod hinanden, kunne vi med Nette kalde dem ånlavtlg-, men forsaa- vidt hele Sphæren, i hvilken de ligerviis som tilvoxede fuldende deres Lob, har en ejendommelig Bevægelse, er Benævnelsen ånkavfa, for Sphceren, livet passende." 7 (S. 28.) Cicero de nat. deor. I, 13; Plin. II. 6 og 24; Manilius n, 35. s (S. 30.) Kosmos Bd. i, S. 67. (Samml. de fortræffelige